Klimakrise truer kulturen: Eksperter opfordrer til hasteforanstaltninger!

Klimakrise truer kulturen: Eksperter opfordrer til hasteforanstaltninger!

Klimakrisen er en af ​​det 21. århundredes centrale udfordringer, som ikke kun har økologiske, men også kulturelle dimensioner. Institutioner for forvaltning af verdensarv og eksperter i bevarelse af kulturarv står over for den presserende opgave at håndtere virkningerne af klimaændringer på kultur- og naturarvssteder verden over. Ifølge universitetet i Heidelberg beskriver Heidelberg Universitet en konference, hvor behovet for tværfaglig udveksling og videnskabelig refleksion gennem kulturstudier belyses. Prof. Dr. Thomas Schmitt fra HCCH understreger vigtigheden af ​​denne refleksion for at kunne imødekomme klimakrisens udfordringer.

På samme konference fremhævede Marie Baudis fra ICOMOS Tyskland den alarmerende trussel, som klimaforandringerne udgør for kulturarven. Beskyttelse og tilpasning af verdensarvssteder er afgørende for at bevare kulturel mangfoldighed og historisk bevidsthed. I denne sammenhæng blev den tyske oversættelse af "Policy Paper on Climate Action for World Heritage", som blev vedtaget af UNESCOs generalforsamling i 2023, præsenteret. Dokumentet fungerer som en handlingsramme for aktører, der er forpligtet til at bevare verdensarven i forbindelse med klimaændringer.

Tilgange til handling og udfordringer

Politikpapiret indeholder konkrete handlemuligheder og opfordrer til, at klimabeskyttelse forankres mere solidt i monumentbevaring. Dr. Mechtild Rössler og Friederike Hansell præsenterede papiret. Der var også to rundbordsdiskussioner, hvor eksperter diskuterede styrkerne og svaghederne ved UNESCOs politikpapir og dets gennemførlighed. Formålet med disse diskussioner er at diskutere mulighederne og grænserne for beskyttelse af verdensarv i forbindelse med klimakrisen.

Det internationale samfund konfronterer fortsat kompleksiteten i forholdet mellem verdensarvskonventionen og globale klimaændringsinstrumenter, såsom UNFCCC og Paris-aftalen. Et bidrag fra Cambridge University Press fremhæver, at verdensarvskonventionen bliver brugt som et juridisk værktøj til at mobilisere klimaindsats, selvom den praktiske gennemførelse af disse forpligtelser ofte er utilstrækkelig. Nationale interesser er ofte i konflikt med de nødvendige foranstaltninger til at beskytte kulturarven.

En kronisk udfordring opstår også i behovet for at ekstrapolere klimabeskyttelsesforanstaltninger på lokationsniveau. Fra 2004 til 2006 blev andragender indgivet af 37 ngo'er, der anførte klimaændringer som en stor trussel mod flere steder. UNESCO reagerede ved at danne en arbejdsgruppe for at imødegå disse trusler med fokus på tilpasningsforanstaltninger frem for storstilet afbødningsindsats.

Tværfaglig udveksling og fremtidsperspektiver

I et forsøg på at beskytte kulturarven mod Paris-klimaaftalens mål har kulturarvs- og klimavidenskabelige institutioner formuleret et fælles holdningspapir. Implementeringen af ​​klimamålene er indtil videre vurderet som utilstrækkelig. Undersøgelser viser massiv indvirkning af klimaændringer på kulturarven, herunder varmere somre i Centraleuropa og stigende ekstreme vejrbegivenheder. ICOMOS Tyskland har sammen med flere andre organisationer undersøgt udfordringerne i monumentbevaring mellem november 2022 og maj 2023 og udgivet et positionspapir om disse emner.

Positionspapiret har til formål at fremme global diskurs om kulturarv og klimavidenskab og forpligter underskriverne til at styrke klimaændringernes indflydelse på kulturarven i deres arbejde. Indsatsområder omfatter brug af vidensystemer, styrkelse af kulturarvsaktører og tværfaglig udveksling mellem praksis og politik samt finansiering af klimapåvirkninger. Synlige virkninger af klimaændringer på kulturarven kræver øjeblikkelig handling fra de relevante institutioner.

Fremme klimaændringer gør det vigtigt, at alle stater tager et fælles ansvar for at beskytte verdensarven. Kun gennem omfattende strategier og samarbejde på globalt plan kan kulturarven bevares for fremtidige generationer. Tiden er ved at løbe ud, og presset på økonomiske og politiske beslutningstagere vokser.