Militærudgifter: vækststimulering eller økonomisk aberration?

Militærudgifter: vækststimulering eller økonomisk aberration?

Den føderale regering planlægger at øge sine forsvarsudgifter til op til fem procent af bruttonationalproduktet (BNP) i de kommende år. Dette mål skulle ikke kun fremme militærets ekspansion, men også et omfattende moderniseringsfremstød for industrien og dermed økonomisk vækst. Dette kommer fra en ny undersøgelse foretaget af prof. dr. Tom Krebs og dr. Patrick Kaczmarczyk fra universitetet i Mannheim, som analyserer den økonomiske effekt af militærudgifter. Ifølge undersøgelsen er den finanspolitiske multiplikator for militærudgifter i Tyskland maksimalt 0,5. Det betyder, at hver dollar i militærudgifter i bedste fald genererer 50 cents ekstra økonomisk aktivitet. Til sammenligning genererer offentlige investeringer i uddannelse, infrastruktur eller børnepasning to til tre gange merværditilvæksten surplusmagazin.de rapporteret.

Behovet for denne oprustning forstærkes af krigen i Ukraine og den amerikanske udenrigspolitiske ændring, som resulterer i en ny oprustningsdynamik i Europa. Under den nye kansler Friedrich Merz blev beslutningen truffet om at øge forsvarsudgifterne til 3,5 procent af BNP, suppleret med 1,5 procent til militært nødvendige infrastrukturprojekter. Disse planer blev beseglet på NATO-topmødet i Haag, mens finansiering i høj grad vil komme fra ny gæld.

Økonomiske bekymringer og langsigtede konsekvenser

Forfatterne af undersøgelsen advarer om de langsigtede forskydningseffekter: Udvidelsen af ​​våbenproduktionen binder økonomiske og menneskelige ressourcer, som kunne bruges til andre samfundsrelevante opgaver. Da statens økonomiske råderum fortsat er begrænset, er det urealistisk at udvide alle centrale politikområder på samme tid. Tilhængere af høje militærudgifter hævder, at det kunne give den tyske økonomi en vækststimulans. Øget efterspørgsel efter forsvarsmateriel forventes at sætte skub i produktionen og skabe nye arbejdspladser. Der rejses endda mulighed for, at teknologier fra militær forskning kan øge produktiviteten på længere sigt ved at finde civile anvendelser.

Mannheim-økonomerne stiller imidlertid spørgsmålstegn ved de økonomiske fordele ved disse oprustningsbestræbelser. På trods af de massive investeringer på mange milliarder euro, er der muligvis ingen reel vækstspurt. Forskerne anbefaler en reform af udbudslovgivningen i forsvarssektoren eller alternativt direkte statslig deltagelse i centrale forsvarsvirksomheder for mere konkret at bruge offentlige midler. Det, der bekymrer mange kritikere, er spørgsmålet om, hvorvidt øgede forsvarsudgifter rent faktisk tjener til at forbedre Bundeswehrs militære kapacitet, eller om det gavner forsvarsvirksomhedernes fortjenstmargener.

konklusion

I betragtning af den aktuelle udvikling, som er karakteriseret ved en militær keynesianisme, der minder om Ronald Reagans politik i 1980'erne, er det stadig uvist, i hvilket omfang disse ambitiøse planer vil påvirke den tyske økonomi. Undersøgelsesresultaterne gør det i hvert fald klart, at politiske beslutninger kan have langsigtede konsekvenser for både samfundet og økonomien. En omhyggelig balance mellem militære prioriteter og sociale investeringer vil være afgørende i de kommende år. Hvordan rheinpfalz.de opsummeret kan spild af skatteressourcer blive et centralt emne i den politiske diskurs.