Globalt plastaffald: Genève forhandler om en banebrydende kontrakt!

Globalt plastaffald: Genève forhandler om en banebrydende kontrakt!

Væsentlige forhandlinger om at bekæmpe global plastikforurening begynder i Genève den 5. august 2025. Over 170 FN-medlemslande er gået sammen for at forhandle en bindende aftale. Disse samtaler, der løber frem til den 14. august, er en del af den femte internationale konference om håndtering af plastikforurening.

Globalt plastikaffald har nået alarmerende proportioner: det anslås, at omkring otte milliarder tons plastikaffald forurener planeten. Størstedelen af ​​dette kommer fra den konstant voksende plastikproduktion, som ikke kun bidrager til miljøforurening, men også væsentligt til klimaændringer. Drivhusgasemissioner fra plastproduktion overstiger allerede emissionerne i hele Brasilien, hvilket understreger, at det haster med forhandlinger om at gribe ind over for denne udvikling.

Sundhedseffekter og udsatte grupper

Ifølge "Lancet Countdown on Health and Plastics", støttet af Heidelberg Universitet og andre institutioner, er eksponering for mikro- og nanoplast samt farlige kemikalier udbredt over hele verden. Disse stoffer kan påvises ikke kun i miljøet, men også i levende væsener og mennesker. De kan forårsage alvorlige helbredsmæssige konsekvenser lige fra sygdom til død. Udsatte befolkningsgrupper er uforholdsmæssigt berørt, hvilket kræver rimelige overvejelser i forhandlingerne. Rapporten vil identificere og regelmæssigt opdatere indikatorer for plastproduktion, eksponering og sundhedspåvirkninger for at understøtte forhandlinger.

Forhandlingerne er allerede intensiveret de seneste måneder. Det sidste møde i november 2024 i Busan, Korea, bragte fremskridt, men et endeligt resultat blev udskudt. WWF opfordrer indtrængende regeringer til at vedtage en global traktat i Genève med klare og håndhævelige regler. Målet er at beskytte miljøet og mennesker bæredygtigt og effektivt.

Globale udfordringer og lokale tiltag

Den nuværende tilstand af plastproduktion er bekymrende. På verdensplan produceres der hvert år omkring 413 millioner tons plastik, hvoraf kun ni procent genanvendes. Resten ender ofte på lossepladser, bliver brændt af eller ender direkte i havet, hvor det forårsager betydelige miljø- og sundhedsskader. Forskere har peget på, at en reduktion af plastproduktionen med 12 til 19 procent ville være nødvendig for at nå klimamålene.

Udfordringerne er dog enorme. Mens næsten 100 lande, herunder mange fra Afrika og Latinamerika, presser på for en ambitiøs traktat, blokerer fremstillingslande og olieproducenter som Rusland, Iran og Saudi-Arabien især mere progressive reguleringsforslag. Et andet kritisk punkt er plastindustriens indflydelse, som forsøger at dominere forhandlingerne gennem lobbyvirksomhed. Forskere rapporterer om intimidering og bagvaskelse, der forsøger at underminere et afbalanceret grundlag for diskussion.

I Tyskland bruges der for eksempel 16 milliarder euro årligt på affaldshåndtering og miljøforurening. Som den største plastproducent i Europa med en årlig produktion på otte millioner tons har landet et særligt ansvar for aktivt at arbejde med løsninger. Forskere og miljøforkæmpere opfordrer til en drastisk reduktion i plastproduktion og -brug for at beskytte mennesker og miljø og ikke belaste fremtidige generationer.

Samlet set har staterne i Genève en historisk mulighed for at etablere en omfattende overførsel af ansvar. Det er stadig uvist, om de delegerede får modet til at blive enige om konkrete og bindende tiltag og dermed tage et afgørende skridt mod en mere bæredygtig anvendelse af plastik. Lancet Countdown on Health and Plastics vil fungere som en vigtig støtte til at levere de nødvendige data og analyser for at fremhæve sundheds- og miljøpåvirkningerne af plastproduktion.

Kilder: Universitetet i Heidelberg, WWF, tysk bølge.