Studerende undervurderer ofte deres færdigheder - en kritisk analyse!
Undersøgelse fra universitetet i Mannheim viser forvrængninger i selvevalueringen af terapeutiske færdigheder blandt psykologistuderende.

Studerende undervurderer ofte deres færdigheder - en kritisk analyse!
Den 28. maj 2025 udgiver University of Mannheim en banebrydende undersøgelse om selvevaluering af terapeutiske færdigheder blandt kommende psykoterapeuter. Under ledelse af prof. dr. Georg W. Alpers undersøgte, hvordan kandidatstuderende i klinisk psykologi og psykoterapi vurderer deres færdigheder under en samtaleledelsespraktik. Resultaterne af undersøgelsen, som er publiceret i tidsskriftet "Psychotherapy, Psychosomatics, Medical Psychology", viser slående forskelle mellem selvevalueringer og andres.
For at demonstrere terapeutiske færdigheder gennemførte 39 kandidatstuderende anamneseinterviews med trænede simulationspatienter. Eleverne vurderede deres egne færdigheder ved hjælp af Cognitive Therapy Scale og sammenlignede dem med vurderinger fra en ekspert. Analysen afslørede et lavt niveau af overensstemmelse mellem selvevalueringer og eksterne vurderinger (ICC=0,25), hvilket indikerer systematiske skævheder i selvopfattelse. Studerende med evner over gennemsnittet har en tendens til at undervurdere deres evner, mens omkring en tredjedel af mindre dygtige deltagere overvurderer deres færdigheder.
Rollen af self-efficacy
Et centralt aspekt af undersøgelsen er undersøgelsen af terapeutisk self-efficacy. Undersøgelser viser, at elever med en højere følelse af selveffektivitet vurderer deres færdigheder mere positivt, uanset deres faktiske præstation. Forbindelsen mellem self-efficacy og selvevaluering kunne spille en vigtig rolle i at forbedre ens vurdering af psykoterapeutiske færdigheder. Resultaterne indikerer, at selvevaluering i høj grad afhænger af personspecifikke faktorer og er mindre påvirket af sværhedsgraden af den respektive samtalesituation. Dette er i tråd med diskussionen om, at selvrefleksion er essentiel i klinisk psykologisk træning, men også kan være modtagelig for forvrængninger, som undersøgelsen viser.
Derudover blev der fremsat anbefalinger til at rette op på disse skævheder. Implementering af et agerende patientprogram vil kunne være med til at give eleverne mulighed for at øve sig og reflektere over svære samtalesituationer. Initiativet er også støttet af et nyt program fra Videnskabsministeriet som en del af "Successful Study in Baden-Württemberg Fund".
Konklusioner og udsigter
Undersøgelsen sætter fokus på behovet for målrettet feedback og træning til aspirerende psykoterapeuter. For at fremme et præcist selvbillede bør kandidatstuderende trænes i at reflektere over deres psykoterapeutiske færdigheder. Tidligere forskningsresultater viser, at selvvurderinger ofte er unøjagtige, og en målrettet undersøgelse af egne evner er derfor nødvendig. I lyset af resultaterne vil træning i psykoterapeutisk praksis i afgørende grad afhænge af, hvor godt eleverne realistisk kan vurdere deres egne kompetencer.
Interesserede kan kontakte prof. dr. Georg W. Alpers (tlf.: +49 621 181-2106, e-mail: alpers@mail-uni-mannheim.de ) eller Yvonne Kaul (Tlf.: +49 621 181-1266, E-mail: kaul@mail-uni-mannheim.de ) give flere oplysninger.
For mere information om forskningen, læs artiklen nedenfor PubMed, og hele publikationen kan findes i fagtidsskriftet "Psychotherapy, Psychosomatics, Medical Psychology" Thieme.
Disse resultater er ikke kun relevante for uddannelsen af kommende terapeuter, men rejser også grundlæggende spørgsmål om kvaliteten af psykoterapeutisk behandling.