Videnskabspodcast fremhæver hadefulde ytringer og digitalt demokrati!

Videnskabspodcast fremhæver hadefulde ytringer og digitalt demokrati!

Den 20. august 2025 præsenteres den nye videnskabspodcast “WISSENsfunken”, som omhandler fremkomsten af ​​videnskabelig viden og dens effekter. Podcasten er tilgængelig på alle gængse platforme og vil blive offentliggjort hver måned. Den første episode er dedikeret til emnet hadefulde ytringer på internettet og præsenterer prof. Dr. Teresa Naab, som forsker i sociale mediers rolle i demokratiet og fænomenet "silencing". "Silencing" er tilbagetrækning af mennesker fra den offentlige diskurs, fordi de er bange for onlinehad eller udelukkelse. Fabio Kratzmaier, redaktør for forskningskommunikation, leder gennem første afsnit.

Universitetet i Mannheim har med denne podcast skabt et format, der skal styrke udvekslingen mellem videnskab og samfund. Dette trin er en del af "More SCIENCE"-serien, som bygger bro mellem akademisk viden og den brede offentlighed. Nærmere oplysninger om yderligere konsekvenser og information kan findes på universitetets hjemmeside. Kontaktpersonen for yderligere information er Dr. Maartje Koschorreck, vicechef for kommunikation og pressetalsmand ved University of Mannheim.

Hadefulde ytringer og dens virkninger

Hadefulde ytringer er et nøgleaspekt, der dækkes i den nye podcast. Sociale medier har gjort det muligt for brugerne at sætte emner på den offentlige dagsorden, som ofte ignoreres af traditionelle medier. Denne ændring har både positive og negative konsekvenser, især da incivilitet i det digitale rum ofte hindrer udveksling af ideer. Fornærmelser, trusler og polarisering er lige så almindelige som strategiske tilgange, der sigter mod at opdele sociale grupper. Cambridge Analytica-skandalen, der populariserede emner som mikromålretning og sociale bots, er blot et eksempel på den mørke side af digital kommunikation.

Forskning viser, at der har været en stigning i digitale angreb på politiske aktører i de senere år. En undersøgelse blandt 818 deltagere fra Tyskland og Østrig viste, at presset, især på folkevalgte, er højere i det digitale rum end i det virkelige liv. Resultaterne af undersøgelsen viser også, at hyppigheden af ​​digitale angreb er stigende i større byer.

Strategier mod hadefulde ytringer

For at bekæmpe hadefulde ytringer og incivility er der opstået love som Network Enforcement Act i Tyskland og Digital Service Act i EU. Moderne tilgange sigter mod at kombinere juridiske, teknologiske og uddannelsesmæssige foranstaltninger. Ikke desto mindre har modtale og individuel handling ofte vist sig at være ineffektive. Kollektive handlinger, der øger bevidstheden om social mangfoldighed, viser sig at være mere effektive i kampen mod hadefulde ytringer.

I sådanne sammenhænge er mediekendskab afgørende for at identificere og bekæmpe problematisk indhold. Det er vigtigt at fremme en respektfuld diskussionskultur og adgang til en deliberativ offentlighed. Disse principper gør det muligt at høre alle stemmer og fremføre argumenter med henblik på det fælles bedste.

"COUNTERFAKE"-projektet, ledet af prof. Dr. Müller-Török, har alt til formål at skabe teknisk og juridisk grundlag for at bekæmpe hadefulde ytringer og falske nyheder. Det arbejdede sammen med partnere fra flere internationale universiteter for at formulere et omfattende koncept til styrkelse af det digitale civilsamfund.

Første afsnit af "WISSENsfunken" omhandler ikke kun problemet med hadefulde ytringer og dets indvirkning på den demokratiske diskurs, men også det presserende behov for at fremme social sammenhængskraft i en stadig mere polariseret digital verden. Yderligere information om det vigtige emne og den nye podcast kan findes på de respektive websteder for universitetet i Mannheim og i forbindelse med aktuel forskning om hadefuld tale og digital analfabetisme.