Diskrimination og radikalisering: Et farligt samspil for muslimer!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

FAU Erlangen-Nürnberg undersøger religiøse emner i moskeer og virkningerne af diskrimination i et forskningsprojekt.

FAU Erlangen-Nürnberg untersucht in einem Forschungsprojekt religiöse Themen in Moscheen und die Auswirkungen von Diskriminierung.
FAU Erlangen-Nürnberg undersøger religiøse emner i moskeer og virkningerne af diskrimination i et forskningsprojekt.

Diskrimination og radikalisering: Et farligt samspil for muslimer!

Forskningsprojektet "Interaktioner" ved FAU Erlangen-Nürnberg undersøger prædikener i tyske moskeer og deres indhold. Under ledelse af Dr. Jörn Thielmann, en anerkendt islamisk lærd, viser undersøgelsen, at prædikenerne primært omhandler positive emner, der fokuserer på religiøs og moralsk levevis. Dette står i kontrast til den almindelige antagelse om, at moskeer er steder for hadefulde ytringer. I stedet omhandler talerne hverdagsaspekter som uddannelse, dyder og interpersonelle relationer.

Forskningen er baseret på en analyse af prædikener udgivet online af de store foreninger DITIB, IGMG og VIKZ, som tilsammen repræsenterer omkring 1.500 af de 2.300 moskeer i Tyskland. Thielmann understreger, at prædikenerne også omhandler sociale og politiske emner som integration, racisme og diskrimination. Dette indikerer, at det islamiske samfund aktivt engagerer sig kritisk i sit livsmiljø og ønsker at yde et konstruktivt bidrag til samfundet. Dette kunne ofte forsømmes i offentlig diskussion. Et centralt fund i undersøgelsen er muslimske foreningers negative holdning til ekstremisme og vold samt opfordringen til lovlydigt engagement i samfundet.

Diskrimination som risikofaktor

Et vigtigt ledsagefænomen i diskussionen om radikalisering er diskrimination. Undersøgelser viser, at oplevelser med diskrimination kan føre til lavt selvværd og utilfredshed i livet. Især muslimer i Tyskland rapporterer om en høj opfattelse af diskriminerende oplevelser, der påvirker deres sociale og politiske holdninger. Disse systemiske diskriminationer fremmer ikke kun mistillid til institutioner, men bidrager også til at sætte spørgsmålstegn ved demokratiske værdier.

Hidtil har der været mangel på velbegrundede data om virkningerne af systemisk diskrimination på muslimer i Tyskland. Et nyligt eksperimentelt projekt forsøger at udforske sammenhængen mellem diskrimination og dens følelsesmæssige og politiske indvirkning på denne gruppe. Muslimer opfatter politiske institutioner som potentielle beskyttere, men tvivler på deres vilje til at støtte dem.

Radikalisering og identitetssøgning

Oplevelserne af diskrimination er ikke kun individuelle, men kan også have kollektive effekter. I forbindelse med radikalisering spiller diskrimination og udelukkelse en væsentlig rolle, især i udviklingen af ​​defensive identiteter i minoritetssamfund. Dette tydeliggøres for eksempel af eksemplet med Lina, en 18-årig, der er udsat for flere former for diskrimination på grund af sin oprindelse og sin stammen. Fra hun var elleve bærer hun et tørklæde, hvilket fører til yderligere fjendtlighed.

Lina beskriver sig selv som en "anden" i sociale sammenhænge og har svært ved at finde accepterede jobmuligheder. Hendes søgen efter identitet og støtte får hende til i stigende grad at engagere sig i sin religion. I sit miljø finder hun fællesskab blandt muslimske kvinder, der støtter hende. Denne søgen efter tilhørsforhold viser, at erfaringer med diskrimination, selv om de ikke direkte fører til radikalisering, stadig kan have dybtgående virkninger på individers liv og holdninger. I Linas tilfælde smelter sådanne oplevelser sammen til en større fortælling om identitet og fællesskab.

De udbredte anti-islam og anti-muslimske holdninger i det tyske samfund, som er dokumenteret i undersøgelsen "Lost Center - Hostile Conditions", indikerer, at hver femte af de adspurgte projekter negative karakteristika på muslimer. Disse omstændigheder skaber et klima, hvor radikalisering ser ud til at være et farligt, men ikke uundgåeligt resultat.

Sammenfattende viser "Interactions"-projektet og relateret forskning, hvor vigtigt det er at gentænke den sociale diskurs om islam og muslimer i Tyskland. Mens radikalisering og diskrimination er stærkt indbyrdes forbundne, kan konstruktiv dialog og støtte til anerkendte muslimske stemmer i samfundet være med til at forhindre ekstremisme. FAU rapporterer, at det er tid til at fokusere på de positive aspekter af det muslimske samfund og proaktivt forme den sociale diskurs. Interesserede kan finde yderligere information om diskrimination og dens virkninger på RADIS og BPB.