Økonomiske trængsler: Små kommuner kræver fair løsninger!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Konference på UNI KU Ingolstadt diskuterer kommunale finansieringsproblemer og strukturelle reformer for landdistrikter.

Tagung an der UNI KU Ingolstadt diskutiert kommunale Finanzierungsprobleme und strukturelle Reformen für ländliche Gemeinden.
Konference på UNI KU Ingolstadt diskuterer kommunale finansieringsproblemer og strukturelle reformer for landdistrikter.

Økonomiske trængsler: Små kommuner kræver fair løsninger!

Den 2. april 2025 fandt en vigtig konference sted i "Nordwald Space", der samlede omkring 35 deltagere fra videnskab, lokalpolitik og civilsamfundet. Denne begivenhed var vært for Katolske Universitet i Eichstätt-Ingolstadt organiseret og rettet mod en tvær- og tværfaglig udveksling samt netværk af aktører.

Podiet var fremtrædende besat af eksperter som Prof. Dr. Achim Truger, en økonom, og Prof. Dr. Kathrin Großmann, en urban og rumlig sociolog. Gruppen blev suppleret af Hans-Peter Mayer, direktør for den bayerske kommuneforening, og dr. Barbara Schönig, professor i byplanlægning. Diskussionen blev modereret af Dr. Thomas Metten. Borgmester Michael Pöhnlein fra Nordhalben understregede under konferencen, at det haster med en dialog mellem videnskab og praksis.

Økonomiske udfordringer i landdistrikterne

Et centralt emne for konferencen var analysen af ​​de strukturelle problemer i den kommunale finansiering. Prof. Dr. Achim Truger bemærkede, at den nuværende økonomiske fordeling forårsager betydelige vanskeligheder for små landdistrikter. Disse kommuner bliver ofte konfronteret med stigende opgaver og kommer under stigende pres på grund af restriktive bevillingsforhold, mens økonomisk stærke byer nyder godt af disse forhold.

Deltagerne var enige om, at statslig konsolideringsstøtte, som er bundet til strenge betingelser, hæmmer kommunernes udvikling. Lån til økonomisk bæredygtige projekter bliver næsten umuligt for mindre samfund. På grund af besparelser inden for frivillige opgaver som ungdomsarbejde eller kultur, bærer frivillige engagementer ofte den byrde, som kommunerne ellers skulle påtage sig.

Derudover blev det klart, at den nuværende kommunale finansieringsmekanisme i Tyskland er strukturelt ufordelagtig. Fordelingen af ​​finansielle ressourcer er ubalanceret til fordel for større byer. "Indbyggerforfining" betyder, at økonomisk svage små samfund marginaliseres yderligere. I denne sammenhæng er midlertidige finansieringsprogrammer ikke en langsigtet løsning, da de ofte ikke tilbyder den nødvendige personalemæssige eller finansielle stabilitet.

Strukturelle reformer er bydende nødvendigt

Diskussionen om strukturreformer for at skabe nyt økonomisk råderum blev godt modtaget. Et fælles forslag fra mange deltagere handlede om retfærdig fordeling af nye midler til støtte for økonomisk svage kommuner. Politisk lobbyisme og eksisterende interessekonflikter blev identificeret som massive bremser for nødvendige reformer. Det kan føre til, at hele regioner bliver forsømt, hvilket yderligere øger byrden på lokalpolitik og frivilligt arbejde og kan skabe sociale spændinger.

I den sammenhæng er udfordringerne for landkommunerne særligt udtalte: Demografiske ændringer og faldende befolkningstal er medvirkende til belastningen af ​​det kommunale system. Nedgangen i befolkningstallet medfører ofte tab af bevillinger, mens de kommunale ydelser ikke kan reduceres i samme omfang. Ligesom rapporten af Federal Agency for Civic Education præciserer, er der en målsætningskonflikt mellem fordelene ved mindre kommuner, såsom nærhed til borgerne, og fordelene ved større enheder, som muliggør større effektivitet og specialisering.

Endelig blev det fremhævet, at i landdistrikterne er politisk repræsentation tæt forbundet med meget elastiske vælgerfællesskaber, der tilgodeser specifikke lokale hensyn. Disse vælgerfællesskaber bidrager til at styrke den politiske deltagelse, men står over for lignende udfordringer, når det kommer til strukturreformer. Det blev understreget, at fortsat udveksling mellem videnskab og praksis er afgørende for at finde løsninger i disse komplekse sammenhænge.