Klimasimulering viser: Hvor meget kan vi spare for vores planet?

Klimasimulering viser: Hvor meget kan vi spare for vores planet?

En ny simulation om emnet klima fandt for nylig sted på KU (Kunstuniversitetet) og samlede deltagere fra forskellige grupper, der var repræsentative for lande og interessegrupper. Målet var realistisk at genskabe de globale klimaforhandlinger og give alle deltagere en dybere forståelse af kompleksiteten af ​​internationale forhandlinger. Deltagerne måtte lægge deres egne overbevisninger til side og adoptere de respektive landes givne synspunkter til simuleringen, hvilket var en spændende udfordring. For eksempel blev USA afbildet enten under ledelse af præsident Trump eller før hans æra. EU-aktører fokuserede på udfordringerne fra krigen i Ukraine, energiforsyninger, nukleare debatter og inflation.

Simuleringen omfattede seks grupper, herunder dem, der repræsenterede udviklede nationer som Canada, Australien og Japan, samt dem, der fokuserede på Kina og Indien. Kina behandlede specifikt politikker relateret til fossile brændstoffer og fødevaresikkerhed, mens Indien diskuterede emner som ekstrem varme, social ulighed og geopolitiske spændinger. Landene i det globale syd beskæftigede sig på den anden side med væsentlige spørgsmål som klimafinansiering, vand- og fødevaresikkerhed og klimamigrering. Disse lande havde mulighed for at fremsætte forslag til at begrænse skovrydning og genplantning, hvilket hjalp deltagerne med at forstå forskellene i nationale prioriteter og udfordringer.

Forhandlinger og resultater

Simuleringen omfattede i alt tre forhandlingsrunder, hvor grupperne formulerede deres interne tilbud. Et centralt mål var at begrænse den globale opvarmning til maksimalt 2 grader Celsius i 2100. Deltagerne blev også bedt om at betale mindst 300 milliarder dollars årligt til en international klimafond. Efter forhandlingsrunderne præsenterede de delegerede deres resultater, som blev lagt ind i et simuleringsprogram. Men mens voksne var i stand til at opnå maksimalt 2,1 graders opvarmning i 2100, fandt eleverne det muligt at begrænse dette til 2 grader.

For effektivt at bekæmpe den globale opvarmning krævedes ambitiøse foranstaltninger, såsom stabilisering og reduktion af drivhusgasemissioner, bekæmpelse af skovrydning og øget genplantningsprojekter. Simuleringen viste den kvantitative effekt af forskellige tiltag på den globale opvarmning og identificerede væsentlige hindringer for internationalt samarbejde. Deltagerne vil nu gå til den næste klimakonference i november med en bredere forståelse af, hvordan man finder politiske kompromiser.

Baggrund for international klimapolitik

De internationale klimaforhandlinger har deres oprindelse i 1992 med "Earth Summit" i Rio de Janeiro. Dette førte til etableringen af ​​De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), som trådte i kraft i 1994. Proprietære strukturelle træk, såsom årlige partskonferencer (COP), tilbyder de mere end 198 medlemslande platforme til at udvikle forhandlingstekster og nå til konsensus om vigtige beslutninger. Væsentlige milepæle omfatter Kyoto-protokollen fra 1997 og Paris-aftalen i 2015, som har til formål at sætte et begrænset mål om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 til under 2 grader Celsius.

Den vigtigste udfordring er fortsat at finansiere nødvendige klimabeskyttelsesforanstaltninger, som ofte er et omstridt punkt mellem nationer. Ifølge det mellemstatslige panel om klimaændringers sjette vurderingsrapport (2023) er der behov for betydelige reduktioner i de globale drivhusgasemissioner for at bremse den globale opvarmning, da klimaændringer ikke kun repræsenterer en national, men en global udfordring. The likelihood that Earth's surface temperature could rise by up to 3.2 degrees by 2100 without additional action poses a serious threat.

Kunstuniversitetet har sat sig som mål at integrere bæredygtighed i alle aspekter af universitetslivet og arbejder i den forbindelse tæt sammen med partnere fra forskellige sociale og økonomiske områder. Denne simulering repræsenterer et vigtigt bidrag til at fremme fremtidige forhandlinger om international klimapolitik og dens gennemførelse.