Kukama-kvinder kæmper for rettigheder til den vitale Marañón-flod!

Kukama-kvinder kæmper for rettigheder til den vitale Marañón-flod!

Den 29. april 2025 besøgte Celia Fasabi Pizango, et bestyrelsesmedlem i Kukamas kvindeorganisation fra Peru, University of Passau. Hun blev ledsaget af Miriam Torres López fra NGO Forum Solidaridad Perú. Besøget og de tilhørende paneldiskussioner tjente til at udveksle ideer om "Naturens rettigheder", et emne, der bliver stadig vigtigere i den aktuelle miljødiskussion verden over. Ved denne lejlighed rapporterede Fasabi om Marañón-flodens centrale rolle for Kukama-samfundet, som ser det som et levende væsen, der ikke kun giver drikkevand, men også mad.

Desværre er Marañón truet af talrige olieudslip og forurening. Dette har ikke kun ført til et fald i fiskebestandene, men har også forårsaget alvorlige sundhedsproblemer i Kukama-samfundet. I denne sammenhæng kæmpede Kukama-kvinderne for juridisk anerkendelse af Río Marañón som en juridisk enhed ved provinsdomstolen i Nauta. Kendelsen blev set som et væsentligt skridt til at beskytte floden og den omkringliggende regnskov, hvilket Fasabi fremhævede.

Juridisk gennembrud for Marañón

I marts 2023 besluttede Nauta Provincial Court at erklære floden og dens bifloder for en juridisk enhed. Dette var første gang i Peru, at en flod blev anerkendt som en juridisk enhed. Retssagen blev anlagt af Kukamas kvindeorganisation Huaynakana Kamatahuara Kana og modtog støtte fra forskellige organisationer, herunder Forum Solidaridad Perú og International Rivers. Efter appel stadfæstede retten dommen i første instans og beordrede Petroperu til straks at vedligeholde den olierørledning, der var ansvarlig for miljøkatastroferne.

Dommer Roxana Carrión Ramírez anerkendte vigtigheden af ​​Kukamas kosmovision og behovet for at beskytte Marañóns rettigheder. Denne beslutning gør det muligt lovligt at anfægte udvindingsaktiviteter, der bringer flodens rettigheder i fare. Den regionale regering i Loreto opfordres indtrængende til at etablere flodrådgivende råd, hvori også indfødte repræsentanter skal indgå. Dette understreger den stigende sociale og juridiske anerkendelse af miljøet som et beskyttelsesværdigt aktiv.

Globale perspektiver og påvirkninger

Sagen om Marañón er ikke isoleret, men passer ind i en global kontekst, hvor flere og flere lande anerkender naturens rettigheder. Ecuador har for eksempel fejret 15 års succes efter at have nedfældet naturens rettigheder i sin forfatning i 2008. Machángara-floden blev også anerkendt som en juridisk enhed der. Det er tydeligt, at oprindelige organisationer i stigende grad får lov til at fungere som "vogtere, forsvarere og repræsentanter" for naturressourcer.

Disse globale bevægelser kan tjene som modeller for andre nationer. I Mexico har naturens rettigheder været en del af den nationale forfatning siden 2019 og bliver aktivt behandlet i politiske diskussioner. I Filippinerne er der også talrige initiativer til at styrke økosystemernes rettigheder med "Save Lakes, Rivers and Oceans"-kampagnen af ​​Rights of Nature PH.

Fasabi og hendes kolleger repræsenterer optimismen i en hel bevægelse, der kæmper for, at naturens rettigheder bliver indarbejdet i lovgivningen. Marañón-dommen kunne ikke kun ses som en succes for Amazonas, men også som et væsentligt tegn på global støtte til sådanne initiativer.