Bæredygtighed i fokus: Unge efterspørger mere involvering i skolerne!

Bæredygtighed i fokus: Unge efterspørger mere involvering i skolerne!

Unge mennesker i Ingolstadt-regionen tager aktivt fat på spørgsmålet om bæredygtighed. Dr. Ann-Kathrin Bremer undersøger i sin forskning, hvordan forskellige faktorer påvirker unges forventninger til selveffektivitet. Deres nuværende undersøgelser viser, at personligt engagement er afgørende: respondenter, der identificerer sig med "Fridays for Future" (FFF), rapporterer ofte om høje forventninger til selveffektivitet. Dette gælder især for dem, der er mere intensivt involveret i bevægelsen eller planlægger at blive aktivt involveret. I modsætning hertil viser folk, der ikke er bekendt med FFF, betydeligt lavere selveffektivitet.

Bremer bemærker også, at dette engagement i bæredygtighedsbevægelsen har en indvirkning på deltagernes livstilfredshed. Især unge, der stiller høje krav til deres eget miljø og adfærd, rapporterer om lavere livsglæde. Dette fænomen kan være relateret til de strenge standarder, de anvender for sig selv og verden omkring dem.

Anbefalinger til uddannelse

For at fremme unge menneskers selveffektivitet opfordrer Bremer til større integration af uddannelse for bæredygtig udvikling (ESD) i skoler og universiteter. Hun anbefaler at inddrage servicelæringsmetoden, hvor undervisningsindhold kobles til praktisk implementering. Dette har til formål at sætte eleverne i stand til aktivt at anvende det, de har lært, og dermed styrke deres self-efficacy. Hendes afhandling, der udkommer i 2025 under titlen "Bæredygtighedsbevidsthed, bæredygtig forbrugeradfærd og livskvalitet. Unge mellem 14 og 25 års perspektiv", vil give yderligere indblik i emnet.

Parallelt med Bremers forskning er der også sociale tendenser, som påvirker unge menneskers adfærd og livsstil. Ifølge Rainer Grießhammer, en anerkendt miljøforsker, vil "Fridays for Future"-bevægelsen medføre dybtgående politiske og kulturelle forandringer. Han understreger, at denne bevægelse skiller sig ud fra tidligere miljøbevægelser på grund af dens hurtighed og brug af sociale medier. Unge erkender i stigende grad de trusler, som klimakrisen udgør, og efterspørger ændringer i politik og hverdagsliv.

Ændringer i livsstil

Grießhammer advarer dog om, at den ændring af klimapolitikken, som bevægelsen stræber efter, endnu ikke er helt nået. Grundlæggende foranstaltninger såsom en CO2-afgift og hurtigere udbygning af vedvarende energi er nødvendige for at skabe reel forandring. Han peger på behovet for, at eleverne fokuserer deres krav ikke kun på personlig adfærd, men også på de politiske rammer.

For at øge bevidstheden om bæredygtighed er uddannelse til bæredygtig udvikling også af stor betydning. Håndbogen for lærere om integration af ESD i undervisningen giver adskillige praktiske implementeringsforslag. De nævnte emner, såsom ernæring, affaldssortering og klima, øger bevidstheden blandt små børn og bidrager til en mere bæredygtig livsstil.

Samlet set kan man sige, at de engagerede unge i Ingolstadt og videre ikke kun har erkendt akutte udfordringer i klimakrisen, men også aktivt arbejder på at formulere en mere bæredygtig fremtid. Man må håbe, at både de unges engagement og den dermed forbundne videnskabelige og politiske indsats vil føre til egentlige forandringer.

Interesserede har indtil slutningen af ​​april mulighed for at deltage i en anonym undersøgelse af Darian Eichner, som undersøger KU-studerendes bæredygtighedsbevidsthed.