Strålebeskyttelse i fokus: udstilling om radioaktivitetens historie
FAU præsenterer frem til den 31. august udstillingen "Living with Radiation", som sætter fokus på strålebeskyttelse og dens samfundsmæssige betydning.

Strålebeskyttelse i fokus: udstilling om radioaktivitetens historie
I de seneste årtier har videnskaben haft en betydelig indflydelse på nuklear politik og strålingssikkerhed. Et nyt forskningsprojekt ved Friedrich-Alexander Universitet Erlangen-Nürnberg (FAU), ledet af prof. Dr. Maria Rentetzi, kaster lys over denne udvikling og er støttet af et vigtigt europæisk forskningsprogram. FAU har modtaget støtte på to millioner euro fra European Research Council (ERC) til projektet, der undersøger milepælene i atompolitikken og samfundsperspektiver på strålebeskyttelse. Resultaterne vil blive præsenteret i udstillingen "Living with Radiation", som finder sted fra 12. juni til 31. august på Siemens MedMuseum, og vil give et indblik i udviklingen af strålebeskyttelse og kvindelige forskeres bidrag på dette område.
Retsgrundlaget for strålebeskyttelse blev skabt i 1960'erne efter nukleare ulykker som Tjernobyl. Udfordringerne ved strålebeskyttelse er forskellige, især da radioaktiv stråling bruges i medicin, forskning, industri og militæret. Toksiciteten af denne stråling er ofte ikke tilstrækkelig kendt, hvilket kræver presserende foranstaltninger og standarder for sikker brug. Diplomatiske diskussioner for at standardisere beskyttelsesretningslinjer blev særligt nødvendige efter atombomben i Hiroshima og Nagasaki. De første internationale strålebeskyttelsesstandarder blev vedtaget allerede i 1925 på den første internationale radiologikonference i London.
Det Internationale Atomenergiagenturs rolle
En nøglespiller på dette område er Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), som blev grundlagt i 1957. Det opstod ud fra behovet for at skabe en organisation, der ville kontrollere både den fredelige og militære anvendelse af atomenergi. Grundlæggelsen af IAEA blev muliggjort af den utvetydige godkendelse af 81 stater i oktober 1956 og ratificeringen af IAEA-statutten af den amerikanske præsident Eisenhower den 29. juli 1957. Eisenhower foreslog oprettelsen af IAEA under sin tale til FN's Generalforsamling i 1953, et fascinerende eksempel på internationalt samarbejde i Cold War.
IAEA har etableret sig som en vigtig organisation inden for FN-systemet, når det kommer til sikker og fredelig brug af atomenergi på verdensplan. IAEA's faste opgaver omfatter fastsættelse af internationale standarder for strålebeskyttelse og forebyggelse af militær brug af nukleare teknologier gennem strenge overvågningsforanstaltninger. Igennem sin historie har IAEA ikke kun spillet en afgørende rolle i Tjernobyl- og Fukushima-atomkatastroferne, men også udviklet programmer, der fremmer brugen af nuklear teknologi i medicin, landbrug og andre sektorer.
Aktuelle udviklinger og udfordringer
IAEA rapporterer jævnligt om atomenergiudviklingen til FN's Generalforsamling og har også spillet en nøglerolle i overvågningen af traktaten om ikke-spredning af atomvåben siden 1970. Den nuværende generaldirektør, Rafael Grossi, leder organisationen, som beskæftiger over 2.200 mennesker på verdensplan, herunder 350 inspektører. Der er også regionale kontorer i byer som Geneve, New York, Toronto og Tokyo, hvilket betydeligt udvider organisationens rækkevidde.
Sidst, men ikke mindst, fortjener IAEA opmærksomhed for sit bidrag til global sikkerhed, da det modtog Nobels fredspris i 2005 - som en anerkendelse af dets indsats for nuklear fred og sikkerhed. Derudover er organisationen og dens arbejde i den offentlige debat, især med hensyn til dens støtte til civil brug af atomenergi og samtidig fordømmer dens militære brug.
Udstillingen "Living with Radiation" vil ikke kun fremhæve atompolitikkens historiske milepæle, men også tage fat på udfordringerne og resultaterne fra Det Internationale Atomenergiagentur, som synes mere relevante end nogensinde i dag.