Digitale sundhedsråd: AI-værktøjer sat på prøve – hvad hjælper virkelig!

Digitale sundhedsråd: AI-værktøjer sat på prøve – hvad hjælper virkelig!

Den stigende brug af kunstig intelligens (AI) i sundhedsvæsenet rejser interessante spørgsmål om kvaliteten og effektiviteten af ​​digital sundhedsrådgivning. En aktuel rapport fra TU Berlin fremhæver to undersøgelser, der behandler dette emne i dybden. Målet med forskningen var at vurdere nøjagtigheden af ​​sundhedsanbefalinger gennem forskellige digitale værktøjer, herunder ChatGPT og symptomtjek-apps.

Undersøgelserne blev publiceret i tidsskrifterne *Journal Scientific Reports* og *npj Health Systems Journal*. Der blev udviklet en ny testmetode, der er baseret på reelle patientcases, i modsætning til tidligere tilgange, der primært brugte idealiserede lærebogscases. Resultaterne viser, at symptomkontrol-apps er langt mere nyttige for lægfolk end ChatGPT, især til at skelne mellem harmløse og alvorlige symptomer.

Digital sundhedsrådgivning i testen

Et nøgleresultat af forskningen er, at ChatGPT klassificerer næsten alle patienttilfælde som en nødsituation, mens specialiserede apps kan give mere passende anbefalinger. This could lead to an overload of the healthcare system, as many laypeople tend to rush to seek medical help for minor complaints.

Brugeroplevelser spiller en vigtig rolle ved brug af sådanne digitale værktøjer. En anden undersøgelse fra Berlin undersøgte, hvordan patienter inkorporerer digitale anbefalinger i deres beslutninger. Deltagerne sammenlignede oplysningerne fra ChatGPT og symptomkontrol-apps med andre kilder såsom Google-søgninger eller venner. Det viste sig, at de ofte blev konfronteret med overvældende informationer, som førte til unødvendige besøg hos lægen.

Den kvantitative analyse, baseret på en observationsundersøgelse af 600 forsøgspersoner, fandt også, at ChatGPT gør egenomsorg vanskeligere og øger antallet af unødvendige lægebesøg. Her kunne velfungerende symptomkontrol-apps tilbyde værdifuld støtte til at opmuntre brugerne til at tage mere ansvar for deres sundhedshåndtering.

Rollen af ​​sundhedsapps og chatbots

Relevansen af ​​sundhedsapps og chatbots vokser konstant. Højt Onlim nutzt in Deutschland beinahe jeder dritte Bürger eine Gesundheits-App. Weltweit existieren rund 350.000 Gesundheits-Apps, von denen 110 besonders dominant sind. Die COVID-19-Pandemie hat die Verwendung dieser digitalen Tools erheblich beschleunigt.

Healthcare chatbots udfører alsidige opgaver såsom planlægning af aftaler, medicinhåndtering og levering af information i realtid. I fremtiden kan de endda være det første kontaktpunkt for grundlæggende medicinske problemer.

De mest lovende sundhedschatbots inkluderer:

• Woebot: Ein digitaler Therapeut, der kognitive Verhaltenstherapie-Elemente nutzt.
• Buoy Health: Hilft bei der Identifikation gesundheitlicher Probleme und empfiehlt weitere Schritte.
• Ada: Ein KI-gestützter Symptomprüfer mit personalisierten Einschätzungen.
• Healthily: Bietet eine kostenlose Plattform für Gesundheitsinformationen.

Det er afgørende at etablere en kvalificeret dialog mellem sundhedsapplikationer og brugere. En særlig udfordring er dets integration i den daglige medicinske praksis. Som en analyse PMC viser, er aktiv brug og integration af disse værktøjer i plejen nødvendig for at sikre det ønskede udbytte på længere sigt.

Sammenfattende gør de nuværende undersøgelser og rapporter det klart, at mens digitale sundhedsværktøjer åbner op for mange muligheder, er en kritisk tilgang til den information, der gives, afgørende for at undgå fejlvurderinger og overbelastninger i sundhedssystemet. En omfattende forståelse af AI-drevne sundhedsydelser kan forbedre kvaliteten af ​​medicinsk behandling betydeligt.