Generationer i konflikt: Hvem kender ellers vores planter og dyr?

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Den 20. marts 2025 offentliggør TU Berlin en undersøgelse om faldet i naturkendskab og betydningen af ​​naturoplevelser.

Am 20.03.2025 veröffentlicht die TU Berlin eine Studie über den Rückgang des Naturwissens und die Bedeutung von Naturerfahrungen.
Den 20. marts 2025 offentliggør TU Berlin en undersøgelse om faldet i naturkendskab og betydningen af ​​naturoplevelser.

Generationer i konflikt: Hvem kender ellers vores planter og dyr?

I en omfattende undersøgelse på det tekniske universitet i Berlin har forskere undersøgt, hvordan viden om hjemmehørende planter, fugle og sommerfugle har ændret sig gennem generationer. Resultaterne viser tydeligt, at både viden om arter og tilknytning til naturen er faldet markant blandt unge sammenlignet med ældre generationer. Undersøgelsen blev ledet af prof. dr. Tanja Straka og prof. dr. Ingo Kowarik og omfatter 600 deltagere fra Tyskland, herunder 252 unge i alderen 15 til 17, 215 unge voksne mellem 18 og 29 og 133 ældre voksne i alderen 30 til 76 år.

Forskerne identificerede et bekymrende fænomen kaldet "generationel amnesi." Dette beskriver tabet af viden om naturen mellem generationer. Det er bemærkelsesværdigt, at kun 73 % af de unge var i stand til at genkende brombæret, sammenlignet med 84 % af de ældre voksne. Forskellen bliver endnu tydeligere, når man ser på viden om skaten: her kendte kun 29 % af de unge arten, mod 61 % af de ældre. Den mindst kendte var den lille skildpaddesommerfugl, som kun 3 % af de unge kendte til, sammenlignet med 22 % af de ældre.

Rolle af nærhed til naturen

Ud over faldende artskendskab blev naturforbundet blandt unge også fundet at være faldet, fra en score på 3,98 blandt ældre voksne til kun 3,09 blandt unge. Denne udvikling påvirker viljen til at passe på naturen, som også faldt fra 3,76 til 2,82. Det er åbenlyst, at ændringerne i børn og unges livsstil fører til mindre kontakt med og mindre viden om naturen.

For at vende denne tendens anbefaler forskere at øge adgangen til viden om naturen fra den tidlige barndom til universitetet. Børn og unge skal især støttes til at få positive følelsesmæssige oplevelser med naturen. Ifølge en analyse af naturoplevelsernes betydning for miljøbevidstheden kan dette være afgørende. Direkte oplevelse af naturen er forbundet med stigende følelsesmæssig resonans, som uddyber forståelsen af ​​økologiske systemer og fremmer en følelse af ansvar.

Indvirkning på miljøbevidstheden

En anden undersøgelse fra University of Illinois understreger, hvor vigtige naturoplevelser er for miljøbevidstheden. Studerende, der deltager i naturbevarelse og ekskursioner til beskyttede områder, lærer ikke kun mere om økologiske sammenhænge, ​​de viser også større motivation for miljøbeskyttelse. Praktiske tilgange til at integrere sådan viden i uddannelsesinstitutioner er derfor væsentlige.

Desuden øger jævnlige oplevelser i naturen miljøbevidstheden. Aktiviteter som at observere dyr og planter eller arbejde i fælleshaver kan styrke følelsesmæssige bånd til miljøet. Det viser også, at børn, der vokser op i naturlige miljøer, udvikler en bedre forståelse af økologiske sammenhænge.

Overordnet står det klart, at fremme af naturoplevelser i undervisningen ikke kun har kortsigtede, men også langsigtede effekter på det individuelle miljøengagement. Udbydere af uddannelsesprogrammer og skoler har et ansvar for at lette adgangen til sådanne oplevelser for at fremme bæredygtig miljøbevidsthed og styrke den yngre generations aktive engagement i at beskytte naturen.

Afslutningsvis er det tid til at genintegrere naturen i de unges liv. Undersøgelsens resultater minder os om, at en bedre forståelse af vores miljø er afgørende for en bæredygtig fremtid, både for nuværende og fremtidige generationer. TU Berlin giver information om dette og andre forskningsresultater understøtter disse resultater ved at understrege vigtigheden af ​​praktiske oplevelser i naturen. Vi skal arbejde hurtigt og konsekvent for at bevare naturviden og en tilknytning til naturen for at forhindre, at videntabet fortsætter.