Kæmp mod russisk desinformation: Sådan beskytter TU Berlin os!

Kæmp mod russisk desinformation: Sådan beskytter TU Berlin os!

Farerne ved desinformation er allestedsnærværende i nutidens digitale landskab. Især russiske desinformationskampagner er blevet mere og mere indflydelsesrige i de senere år og har påvirket den politiske diskurs i mange lande, herunder Tyskland. Dr. Veronika Solopova, en førende lingvist og datalog ved TU Berlin, er dedikeret intensivt til at analysere og bekæmpe disse fænomener.

Med sit nyudviklede AI-værktøj "Check News in One Click" kan Solopova registrere desinformation på syv forskellige sprog med 93 % nøjagtighed. Denne teknologi bruges til at løse de voksende udfordringer med falske nyheder og desinformation, efterhånden som de fortsætter med at udvikle sig. Solopova og hendes team har lanceret platformen CORRECTIV.Faktenforum, som gør det muligt for borgere at deltage aktivt i faktatjekprocessen og bevæbne sig mod falsk information.

Desinformationsstrategier

Russiske desinformationskampagner bruger en række strategier, herunder falske websteder, bot-netværk og målrettede fortællinger, der har til formål at skabe offentlig forvirring. Især under Ukraine-krigen er propagandaen skiftet til at fokusere på at opildne håbløshed og destabilisere vestlig støtte. Fælles fortællinger inkluderer: "Ukraine har ingen chance for at vinde", "Vesten vil forråde os" og "Mobiliseringen er ved at kollapse."

I Tyskland bruges sociale medier specifikt til at skabe en stemning mod migranter og Ukraine. Ifølge forskning af KORRIGERENDE Den russiske indflydelsesoperation "Storm-1516" spiller en central rolle ved at sprede falsk information gennem AI-drevne deepfakes. Disse forfalskninger har haft en betydelig indflydelse på kampagnen til forbundsvalget i Tyskland i de seneste måneder. Påstande om ledende politikere og en migrationsaftale med Kenya er blot nogle få eksempler på den desinformation, der spredes af et netværk af over hundrede tysksprogede websteder.

Ikke kun en tidligere politibetjent fra USA er ansvarlig for denne operation, men også Internet Research Agency (IRA) og den militære efterretningstjeneste GRU. Disse aktører bruger AI-teknologier til at skabe falsk indhold, som derefter deles af pro-russiske influencers på sociale medier, nogle gange endda mod betaling.

Foranstaltninger mod desinformation

Truslen om falske nyheder er ikke kun teoretisk. Lav tillid til politiske institutioner og medieinstitutioner øger modtageligheden for falsk information. Højt bpb.de Empiri og forskning har vist, at falske nyheder forbruges intensivt, især i visse kredse, selvom det generelt er mindre udbredt. Manglen på klarhed omkring vilkårene og de udfordringer, der er forbundet med dem, gør bekæmpelsen af ​​desinformation endnu mere kompliceret.

For at løse denne udfordring er initiativer som "EU vs. Disinfo" og European Digital Media Observatory blevet lanceret. Solopova opfordrer også til bedre adgang til sociale mediedata for mere effektivt at bekæmpe spredningen af ​​desinformation. Hun understreger, hvor vigtigt det er, at borgerne lærer at stille spørgsmålstegn ved nyheder og aktivt arbejde mod spredning af desinformation.

Jo mere informeret samfundet er, jo bedre kan det ruste sig mod manipulation gennem falsk indhold. Kun gennem en fælles indsats for at fremme mediekendskab og aktivt engagement i faktatjek kan tilliden til informationslandskabet styrkes.