Kryptovalutaer ved en skillevej: regulering eller risiko for det finansielle system?

Kryptovalutaer ved en skillevej: regulering eller risiko for det finansielle system?

Den 25. april 2025 blev der offentliggjort en undersøgelse af Christopher Olk og Louis Miebs fra det frie universitet i Berlin, der adresserer ændringen i det globale kryptovalutasystem mod et kreditbaseret skyggebanksystem. Undersøgelsen, som udkom i tidsskriftet "Review of International Political Economy", går ind for en revurdering og regulering af kryptovalutaer på samme måde som traditionelle banker. En central bekymring for forskerne er spørgsmålet om, hvem der i sidste ende må skabe penge og under hvilke regler det skal ske.

Analysen refererer til kryptokrisen i 2022, hvor stablecoins som TerraUSD og handelsplatformen FTX kollapsede. Forfatterne ser disse hændelser som symptomer på en systemisk udvikling og ikke kun isolerede tilfælde af svindel. Kryptovalutaer opfører sig i stigende grad som penge, formidlet gennem centraliserede platforme, der giver kreditforhold og likviditet.

Statsregulering som et nødvendigt skridt

Stablecoins omtales i undersøgelsen som "skyggepenge", fordi de tilbyder prisstabilitet og konvertibilitet til statsvalutaer, men ikke støttes af staten. Den centraliserede handelsplatform FTX fungerede på samme måde som en bank, men uden den nødvendige tilladelse eller tilsyn. De høje risici i balancerne på disse platforme førte til et alvorligt tab af tillid og tab af milliarder i værdi.

Historien viser paralleller til tidligere udviklinger inden for kapitalismen, hvor private aktører skabte nye kreditprodukter i tider med lavt afkast. Forfatterne opfordrer politikerne til klart at tage stilling til spørgsmålet om, hvordan kryptovalutaer kan integreres i det statsstøttede finansielle system. Kryptosystemet står ved et vendepunkt: Der er nu mulighed for større regulering eller fortsat eksistens som systemisk risikozone.

Siden den første Bitcoin blev skabt i 2009, har kryptosystemet udviklet sig hurtigt. Tusindvis af kryptovalutaer er dukket op, men systemet forbliver lille og isoleret sammenlignet med traditionel finansiering. I sine månedlige rapporter advarer Bundesbank om de risici, der er afsløret ved sammenbruddet af FTX-handelsplatformen i efteråret 2022. Derudover overvåger europæiske og internationale tilsynsmyndigheder udviklingen i kryptosektoren.

Regulatoriske initiativer og udfordringer

Reguleringen af ​​kryptoaktiver udføres efter princippet om "reguler and contain" for at regulere systemet og minimere risikoen for smitte med det traditionelle finansielle system. Centralt i denne diskussion er den europæiske forordning om markeder for kryptoaktiver (MiCAR), som blev vedtaget den 9. juni 2023 og trådte i kraft den 29. juni 2023. MiCAR har til formål at skabe en harmoniseret juridisk ramme for uregulerede kryptoaktiver.

De enkelte aktører i kryptosystemet er forpligtet til at overholde regler om virksomhedsledelse og kapitaldækning. BaFin og Bundesbank fører tilsyn med udstedere af stablecoins og e-penge-tokens i Tyskland. Derudover udvikles tekniske regulatoriske standarder og retningslinjer af europæiske tilsynsmyndigheder.

Basel Committee on Banking Supervision (BCBS) er ved at udvikle internationale standarder for banker i kryptosystemet, som skal implementeres senest 1. januar 2025. Der pågår i øjeblikket drøftelser i EU om at revidere kapitalkravsforordningen (CRR) og kapitalkravsdirektivet (CRD). Derudover har nye pilotregler for DLT-baserede markedsinfrastrukturer været i kraft siden 23. marts 2023.

Sammenfattende understreger undersøgelsens forfattere og Bundesbank, at det haster med og vigtigheden af ​​en konsekvent implementering af regulering i kryptosektoren. I Tyskland mangler der dog stadig nationale lovændringer for fuldt ud at integrere MiCAR-kravene.

Berlins frie universitet rapporterede at... Bundesbank påpeger at..., Bundesbank fremhæver, at...