Traumatisk barndom: Ny indsigt i personlighedsforstyrrelser!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Et internationalt forskerhold fra FU Berlin undersøger årsagerne til personlighedsforstyrrelser og deres terapeutiske tilgange.

Ein internationales Forschungsteam der FU Berlin untersucht die Ursachen von Persönlichkeitsstörungen und deren Therapieansätze.
Et internationalt forskerhold fra FU Berlin undersøger årsagerne til personlighedsforstyrrelser og deres terapeutiske tilgange.

Traumatisk barndom: Ny indsigt i personlighedsforstyrrelser!

Et internationalt forskerhold, bestående af medlemmer fra Free University of Berlin, Psychological University of Berlin og University Psychiatric Clinics of Basel, har offentliggjort en omfattende undersøgelse om personlighedsforstyrrelser. Resultaterne blev offentliggjort i fagtidsskriftet British Journal of Psychiatry offentliggjort. Undersøgelsen fokuserer især på de centrale karakteristika ved disse psykiske sygdomme, som kan påvirke både individuelt velbefindende og social sameksistens markant.

De karakteristiske symptomer på personlighedsforstyrrelser omfatter vanskeligheder med at etablere og vedligeholde relationer og et skrøbeligt eller foranderligt selvbillede. De berørte har ofte problemer med at forstå andre menneskers følelser og motiver. Disse vanskeligheder er ofte ledsaget af primitive forsvarsmekanismer, såsom tendensen til at angribe andre, når man oplever negative følelser eller at give uengagerede mennesker skylden for sin egen lidelse. Selvom sådanne mekanismer tilbyder kortsigtet beskyttelse mod stressende følelser, fører de på lang sigt til vanskeligheder i sameksistens.

Årsager til personlighedsforstyrrelser

Oprindelsen til disse personlighedsforstyrrelser kan ofte findes i ugunstige barndomsoplevelser. Undersøgelsen er baseret på interviews og kliniske diagnoser af over 500 personer i Tyskland og Schweiz. Det viser sig, at de tidlige barndomserfaringer, familieforhold og opvækst er formgivende faktorer for udviklingen af ​​psykiske lidelser. Særligt devaluerende og følelsesløs adfærd fra forældres side bidrager væsentligt til udviklingen af ​​personlighedsforstyrrelser, hvilket fremgår af resultaterne af Metamorfoser er understøttet.

Gentagen afvisning og kritik i barndommen fører til et negativt selvbillede for mange unge. Det anslås, at omkring 10 % af de unge opfylder kriterierne for borderline personlighedsforstyrrelse (BPD). Det, der er alarmerende, er, at omkring 70 % af de adspurgte med BPD rapporterer traumatiske barndomsoplevelser. Forekomsten af ​​personlighedsforstyrrelser hos unge er mellem 3 og 5 %. Derudover rapporterer 40 % af de unge med BPD, at de oplever betydelige svækkelser i deres forældrebinding.

De følelsesmæssige krav og støtte, der mangler i barndommen, har vidtrækkende konsekvenser. Børn, der er følelsesmæssigt forsømt, har op til 67 % højere risiko for at lide af psykiske sygdomme i voksenalderen. En stærk følelse af utilstrækkelighed, manifesteret ved generthed, social angst og et forvrænget selvbillede, kan give symptomer på usikker personlighedsforstyrrelse. Terapeutiske tilgange såsom dialektisk adfærdsterapi (DBT) har vist sig effektive til at hjælpe disse patienter.

Terapeutiske tilgange

I betragtning af de komplekse årsager og komplicerede symptomer på personlighedsforstyrrelser er en omfattende terapeutisk tilgang påkrævet. Dr. André Kerber, en af ​​de førende forskere, understreger, at en bedre forståelse af disse psykologiske mekanismer er særlig vigtig i tider med politiske og sociale kriser. Psykoterapier skal ofte kombinere forskellige metoder for at imødekomme de forskelligartede udfordringer, der er i den terapeutiske relation og viljen til at gennemgå terapi.

Det er særligt vigtigt at understrege, at følelsesmæssige faktorer i barndommen er afgørende for den senere udvikling af psykiske sygdomme. Negative oplevelser, fx i sociale grupper eller gennem mobning, har varige effekter på personlighedsudviklingen og kan have langsigtede konsekvenser for livskvaliteten. Resultaterne af denne undersøgelse tilbyder værdifulde tilgange til terapi og forebyggelse, der specifikt kan inkorporere psykodynamiske koncepter.