Akademisk frihed truet: Forskere rapporterer alarmerende pres!

Akademisk frihed truet: Forskere rapporterer alarmerende pres!

Undersøgelsen "German Science since October 7th: Self-censorship and restrictions among researchers with a connection to the Middle East" offentliggjort af Free University of Berlin den 15. september 2023 viser alarmerende resultater om tilstanden af ​​akademisk frihed i Tyskland. Ifølge undersøgelsen udført af Jannis Julien Grimm og hans medforfattere rapporterede omkring 85 % af de adspurgte videnskabsmænd en mærkbar stigning i trusler mod akademisk frihed siden den 7. oktober. Undersøgelsen var rettet mod omkring 2.000 videnskabsmænd, der arbejder med emner i Mellemøsten. De indsamlede data illustrerer et spændingsområde mellem fri debat og stigende indsnævring af diskursen.

Særligt væsentligt er, at 90,5 % af postdocs føler sig presset, mens 25,9 % af de adspurgte siger, at de ofte føler, at de ikke kan udtrykke sig frit. Især holder 76 % af forskerne sig tilbage, når det kommer til emner, der vedrører Israel. Denne modvilje er tydelig ikke kun i forskning og undervisning, men også i offentlige arrangementer (81 %) og medieartikler (54 %). Årsagerne er forskellige: frygt for misforståelser, offentlig fjendtlighed og truslen om faglige konsekvenser. Afhængigheden af ​​tredjepartsfinansiering øger dette pres, især for freelanceforskere.

Selvcensur og videnskabelig integritet

Resultaterne af undersøgelsen, hvor 477 videnskabsmænd fra en målrettet prøve deltog, kaster et kritisk lys over den akademiske frihed i Tyskland. Næsten en fjerdedel af de adspurgte føler sig ikke længere frie til at udtrykke deres mening i deres akademiske arbejde. Jannis Julien Grimm, projektleder for undersøgelsen, gør det klart, at det negative debatklima er en årsag til den oplevede trussel. Selvcensur er især udtalt, når man kritiserer Israel eller viser solidaritet med Palæstina.

Presset på forskerne løber i begge retninger. Mens nogle undgår hyppig kritik af Israel, er andre forsigtige, når det kommer til udtryk for solidaritet for palæstinenserne. Forskere, der ikke var involveret i undersøgelsen, er også opmærksomme på de negative effekter af debatklimaet. Statsforsker Heiko Giebler kritiserer undersøgelsens videnskabelige anvendelighed, men anerkender værdien af ​​resultaterne som en afspejling af den aktuelle stemning i videnskaben.

Konteksten af ​​tysk akademisk frihed

Undersøgelsen peger også på en øget opfattelse af pres for at undgå spørgsmålet om Israel/Palæstina, hvilket blev bekræftet af over 50 % af de adspurgte. 27,8 % føler derimod et øget pres for at udtale sig offentligt. Disse observationer gentager andre nationale og internationale undersøgelser om akademisk ytringsfrihed. Særligt bemærkelsesværdige er de udfordringer, der opstår som følge af den høje grad af politisering af Israel/Palæstina-spørgsmålet i det tyske samfund. Mange videnskabsmænd rapporterer om personlige oplevelser med hadefulde ytringer og trusler på internettet, såvel som påstande om antisemitisme og medieærekrænkelse.

Undersøgelsen viser et klart behov for handling: Beskyttelsesmekanismer for unge forskere skal forbedres, og en understøttende debatkultur skal fremmes. Universiteter er forpligtet til at beskytte ytringsfriheden og deres forskeres integritet. Dette ses som en prioriteret opgave for uddannelsesinstitutionerne. Sammenfattende repræsenterer undersøgelsen ikke kun en omfattende analyse af den aktuelle situation, men også en indtrængende bøn om akademisk frihed i Tyskland. Yderligere information kan findes på Det Frie Universitet i Berlin.