Tidens fremtid: Nyt forskningsprojekt kaster lys over Østeuropa!

Tidens fremtid: Nyt forskningsprojekt kaster lys over Østeuropa!

Den 7. april 2025 nåede forskerhøjskolen "European Times/European Times - A Transregional Approach to the Societies of Central and Eastern Europe" (EUTIM) en væsentlig milepæl. Projektet, der har kørt siden april 2021, er støttet af anerkendte institutioner som European University Viadrina, University of Potsdam og Forum Transregionale Studien i Berlin og er dedikeret til undersøgelse af tid og rum fortællinger i Central- og Østeuropa. Med en finansiering på omkring 1,7 millioner euro fra det føderale ministerium for uddannelse og forskning (BMBF) i den første finansieringsfase, er en anden, yderligere treårig finansieringsfase med 1.143.000 euro lige om hjørnet siden den officielle lancering af EUTIM den 17. januar 2025.

Hvordan uni-potsdam.de rapporter, er et centralt spørgsmål i projektet, hvordan de forskellige tidsbegreber mellem Central- og Østeuropa og Vesteuropa påvirker. Prof. Dr. Alexander Wöll, leder af Potsdam-delen af ​​projektet, fremhæver behovet for at analysere den kulturelle indvirkning af disse forskellige synspunkter. Den historiske kontekst viser, hvordan universel tid er blevet defineret som vestlig siden oplysningstiden. I sit værk "Inventing Eastern Europe" beskriver Larry Wolff kategoriseringen af ​​østlige lande som "uoplyste", hvilket fortsætter med at påvirke opfattelsen af ​​tidsbegreber.

Indsigt i begreber om tid og deres kulturelle betydning

EUTIM-projektet ser på historiske vendepunkter som revolutionen i 1917, der resulterede i indførelsen af ​​en femdages arbejdsuge og afskaffelsen af ​​den kristne hviledag. Dette førte til en ny tidsopfattelse i samfundet. Forskningen undersøger også repræsentationerne af tid i østeuropæisk litteratur. Eksempler som Sofia Andrukhovychs "Amadoka", der omhandler krigens traumatiserende virkninger, og Jacek Hugo-Baders "Kolyma Diary", der belyser sovjetiske ideer om tid, demonstrerer mangfoldigheden af ​​tidsmæssige fortællinger i regionen.

Derudover bruger moderne forfattere som Jáchym Topol og Saša Stanišić innovative tekststrategier til at præsentere deres perspektiver på tiden. Diskussionen om begrebet "vendepunkt" er blevet mere relevant på grund af den aktuelle politiske situation, især set i lyset af udviklingen i forbindelse med Rusland og Ukraine-konflikten. Ifølge projektleder Hartmut Rosa diskuteres social acceleration også som at have en væsentlig indflydelse på opfattelsen af ​​tid.

Forskningstilgange og fremtidige udfordringer

Projektet har allerede haft succes med at støtte unge videnskabsmænd og kunstnere fra Ukraine. Fremtidige forskningsspørgsmål vil blandt andet fokusere på queer-kunstneres livshistorier og analyse af tidsligheder i slavisk litteratur. Der er planlagt konferencer og projekter i de kommende år, som vil beskæftige sig intensivt med litterære og kulturelle emner i Østeuropa.

Hvordan das-wissen.de Som det ses, vil den tværfaglige tilgang i EUTIM-projektet ikke blot uddybe de eksisterende spørgsmål, men også belyse emner, der er yderst relevante i dag, såsom analyse af heterogene tidsopfattelser og deres historiske dynamik. Under ledelse af prof. dr. Annette Werberger og prof. dr. Andrii Portnov vil delprojekter videnskabeligt undersøge de tidsmæssige uligheder i regionen og fremme innovationer inden for regionale studier i Tyskland.

Sammenfattende spiller EUTIM-forskerhøjskolen en nøglerolle i udviklingen af ​​en dybere forståelse af tidens kompleksitet og dens kulturelle betydning i Central- og Østeuropa. Det bliver spændende at se, hvilke resultater og indsigter de kommende år vil bringe, når verden fortsætter med at operere i en dynamisk politisk og social kontekst.