Droner i brug: Revolutionerer de landbrug og naturobservation?

Droner i brug: Revolutionerer de landbrug og naturobservation?

Den 24. juni 2025 startede dagen med en 2,7 kilometer lang vandretur til Waterberg-plateauet, som snor sig gennem et spektakulært klippelandskab. Med Chacma-bavianer langs stien tilbød de naturlige omgivelser en enestående udsigt på vandreturen. Disse oplevelser bliver uforglemmelige, men dagens hovedfokus var den praktiske brug af droneteknologi på landbrugsområdet.

Efter morgenmaden holdt prof. Ben Strohbach et foredrag om dronernes muligheder til at kortlægge græsningsforringelse. Ved hjælp af dronebilleder kan vigtige parametre som vegetationshøjde, volumen og bladareal beregnes præcist ved hjælp af QGIS. Disse teknikker, understøttet af maskinlæring og AI-algoritmer, hjælper med at identificere og lokalisere plantearter i fløjne områder, hvilket er særligt vigtigt for overvågning af vegetation. Effektiv forvaltning af græsarealer afhænger i høj grad af identifikation af relevante plantearter. Disse iagttagelser er kritiske for sundheden på markområdet.

Droner til græsarealer

Nutidens teknologier gør det muligt at opdage ikke kun foderplanter, som er indikatorer for gode græsarealer, men også skadelige og giftige planter, der kan påvirke foderkvalitet og dyresundhed. Smart Farming-afdelingen hos Fraunhofer IGD har udviklet specifikke modeller, der bruges til at identificere planter med centimeterpræcision. Relevansen af ​​denne teknologi er blevet forstærket af de nye økoforordninger i EU's fælles landbrugspolitik, som understøtter fremme af ekstensivt græsareal, som også er vigtigt for biodiversiteten.

Dr. Gunnar Dressler ledede en introduktion til modellering af social-økologiske systemer. Deltagerne fik til opgave at estimere antallet af vandflasker, der ville passe i foredragssalen. Under sessionerne blev behovet for modeller, især agentbaserede modeller, diskuteret. Det blev vist, at sådanne forvaltningsmodeller for områder kan bruges til at simulere forskellige scenarier og analysere virkningerne af chokhændelser fra både et økologisk og socioøkonomisk perspektiv.

Modellering og forvaltning af markområder

Et væsentligt element i dagens træning var brugen af ​​NetLogo, et programmeringssprog, der gør det muligt at modellere komplekse systemer. Deltagerne arbejdede i grupper for at udvikle en model for forvaltning af områder. Dr. Dressler præsenterede en fuldt funktionel model, der gjorde det muligt for deltagerne at simulere landområder ved hjælp af justerbare parametre. Tre kerneregler understøttede teorien: modeller skal have et formål, de skal holdes enkle, og det må accepteres, at alle modeller er forkerte, men nogle kan være nyttige.

Nali Moyos sidste foredrag fandt også sted i løbet af dagen. Hun beskæftigede sig meget med græsningsrestaurering og betydningen af ​​sociale og økologiske komponenter i en vellykket græsdrift. Diskussioner om indikatorer for jordforringelse og mulige løsninger fra samfundets landmænds perspektiv afslørede, at tålmodighed er nøglen til succes. Dagen sluttede med en traditionel namibisk braai (grill) under den vidtstrakte stjernehimmel. Dette gav mulighed for samtaler og fælles spil, der styrkede deltagernes fællesskabsfølelse.

Droner er mere end blot et teknisk hjælpemiddel i landbrug og skovbrug. De revolutionerer den måde, landmænd og skovbrugere arbejder på, ved at levere nøjagtige luftbilleder og levere værdifuld information for at minimere omkostninger og arbejdskraft. Deres brug går langt ud over blot overvågning, da de også spiller en central rolle i bekæmpelse af skadedyr og bestemmelse af planters næringsstofstatus. Kombineret med udviklingen inden for smart farming og den stigende brug af droneteknologi, vil fremtiden for landbruget blive markant påvirket på mange måder.

Udviklingen i brugen af ​​droner er lovende og danner grundlaget for mere effektive metoder i landbruget. Brugen af ​​disse teknologier vil ikke kun forbedre de økonomiske forhold for landmændene, men også yde et værdifuldt bidrag til økologisk bæredygtighed.