Gennembrud i hjerneforskning: Nyt håb mod risikoen for slagtilfælde!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Universitetet i Potsdam forsker i innovative aktive ingredienser mod cerebrale kavernøse misdannelser, der kan forhindre slagtilfælde.

Die Universität Potsdam forscht an innovativen Wirkstoffen gegen zerebrale kavernöse Fehlbildungen, die Schlaganfälle verhindern könnten.
Universitetet i Potsdam forsker i innovative aktive ingredienser mod cerebrale kavernøse misdannelser, der kan forhindre slagtilfælde.

Gennembrud i hjerneforskning: Nyt håb mod risikoen for slagtilfælde!

Den 13. maj 2025 vil forskere fra University of Potsdam rapportere betydelige fremskridt inden for forskning i Cerebral Cavernous Malformation (CCM), en sygdom, der påvirker cirka 0,5 % af befolkningen og markant øger risikoen for slagtilfælde. CCM kan føre til hjerneblødninger, som ofte forårsager varig skade på de berørte. Professor Dr. Salim Seyfried og hans team har nu identificeret lovende aktive ingredienser, der muligvis kan forhindre forekomsten af ​​CCM-relaterede adhæsioner i menneskelige blodkar. I år med manuelle screeningsprocesser blev der opdaget nye stoffer fra over 6.000 kemiske forbindelser og testes nu.

De aktive ingredienser udviklet af Seyfried og hans team kunne ikke kun reducere risikoen for slagtilfælde, men også gøre invasive procedurer unødvendige. KLF2, en vigtig transkriptionsfaktor, spiller en central rolle i at beskytte vaskulære celler og reagere på blodgennemstrømning. CCM-patienter har genetiske mutationer, der forhindrer KLF2 i at beskytte vaskulære cellers DNA. En anden hindring er chromobox protein homolog 7 (CBX7), som begrænser KLF2s beskyttende funktion.

Nye terapeutiske tilgange

Opdagelsen af ​​de to stoffer MS37452 og MS351, som kan blokere CBX7, repræsenterer et vigtigt fremskridt. Disse syntetiske forbindelser er beregnet til terapeutiske applikationer med det formål i sidste ende at udvikle et lægemiddel mod CCM, der kan regressere akutte vaskulære proliferationer eller forhindre deres udvikling. Et sådant lægemiddel kan væsentligt forbedre livskvaliteten for de berørte og minimere langsigtede skader.

Forskning i CCM kan også have vidtrækkende konsekvenser for forståelsen af ​​andre genetiske sygdomme. Men for at udvikle et godkendt lægemiddel er der behov for yderligere forskning for at afklare stofskiftet og mulige bivirkninger af de nye stoffer. Professor Seyfried har ledet forskningsfeltet ved University of Potsdam siden 2014 og har sammen med sit team lagt grundlaget for fremtidige terapeutiske muligheder.

Risici og genetiske faktorer ved slagtilfælde

Spørgsmålet om slagtilfælde er ikke kun begrænset til CCM. Ifølge oplysninger fra LMU er hjerte-kar-sygdomme, især slagtilfælde og koronar hjertesygdom, de mest almindelige dødsårsager på verdensplan. Risikofaktorer for disse sygdomme er forskellige og omfatter alder, livsstil, tidligere sygdomme og genetisk disposition. Genom-dækkende associationsundersøgelser viser, at visse gener kan påvirke risikoen for slagtilfælde.

Professor Martin Dichgans fra LMU Klinikum, ekspert inden for slagtilfælde- og demensforskning, understreger relevansen af ​​genetisk information til at identificere mulige mål for nye lægemiddelbehandlinger. En af hans undersøgelser viste, at HTRA1-genet spiller en vigtig rolle. HTRA1 koder for en protease, der regulerer den ekstracellulære matrix. Visse genetiske varianter af dette gen er forbundet med en øget risiko for slagtilfælde og små cerebrale karsygdomme, selvom de nøjagtige mekanismer endnu ikke er fuldt ud forstået.