Fare fra gletsjersøen: Juneau under vand – hvad nu?

Fare fra gletsjersøen: Juneau under vand – hvad nu?

Den 1. august 2024 var der en katastrofealarm i Juneau, USA. Årsagen var en massiv oversvømmelse forårsaget af den pludselige tømning af en gletsjersø. Ifølge Universitetet i Potsdam Den stigende Mendenhall-flod førte til ødelæggelsen af ​​hundredvis af hjem i byen. Denne begivenhed fremhæver farerne ved gletsjersøudbrud på verdensplan, især når menneskelige bosættelser er placeret i retning af floden.

Et fremtrædende eksempel er Suicide Lake over Juneau, som dræner regelmæssigt. Forskningen på dette område er intensiveret for bedre at forstå årsagerne til og konsekvenserne af sådanne udbrud. I forsommeren 2023 rejste forskere til Alaska for at undersøge Desolation Lake. Søen, som har et areal på 12 kvadratkilometer og opbevarer cirka 500 millioner kubikmeter vand, er af væsentlig betydning, da den er gået i udbrud mindst 48 gange siden 1972 og har transporteret store mængder sediment under hver begivenhed.

Forskning under ekstreme forhold

Dem fra Potsdam Institute for Climate Impact Research (PIK) Understøttet undersøgelse, offentliggjort 16. februar 2023 i tidsskriftet Nature, analyserede gletsjersøudbrud på verdensplan siden 1900. Den viste, at disse udbrud forekommer tidligere på året og fra højere højder på grund af global opvarmning, men er blevet mindre generelt. For eksempel er gletsjersøer i høje bjerge i Asien nu ved at bryde op omkring 11 uger tidligere, end de gjorde for over 120 år siden. I de europæiske alper endda 10 uger, mens det nordvestlige Nordamerika er ramt 7 uger tidligere.

Forskning ved Desolation Lake førte til yderligere interessante fund. Natalie Lützow, der tager sin doktorgrad om søen, fandt ud af, at mængden af ​​vand blev tredoblet under udbruddene. Lituya-gletsjeren, som opfanger denne sø, er også blevet grundigt undersøgt for at forstå klimaændringernes indflydelse på stabiliteten af ​​gletsjersømiljøet.

Farerne ved gletsjersøer

På trods af forskningen er der ingen klare beviser for, at farerne for gletsjersøudbrud er stigende på grund af klimaændringer. Mange gletsjersøer blev undersøgt og spændende data blev indsamlet. Fjernmåling spiller en central rolle i observation og overvågning af disse farlige farvande. De geologiske forhold i bjerge, såsom Alperne, viser også, hvordan forskellige faktorer som små jordskælv, ekstreme vejrbegivenheder og temperaturudsving kan bringe stabiliteten i fare.

Behovet for at etablere tidlige varslingssystemer for bosættelser nedstrøms blev stadig mere presserende. Gletsjertilbagetrækning i regioner som de europæiske alper og Skandinavien kan resultere i, at disse områder bliver stort set isfrie i slutningen af ​​det 21. århundrede, mens bjergrige regioner i Patagonien og Alaska forventes at bevare større gletsjere efter år 2100.

Den omfattende analyse af over 1.700 dokumenterede gletsjersøudbrud gør det klart, hvor tæt klimaændringer, gletsjerens tilbagetrækning og naturlige farer er forbundet. Fremtiden for gletsjersøer er fortsat usikker, og forskning vil være afgørende for at forstå virkningen af ​​klimaændringer.