Handedness og demens: Ny forskning viser overraskende sammenhænge!

Handedness og demens: Ny forskning viser overraskende sammenhænge!

Den 8. september 2025 gennemførte Dr. Annakarina Mundorf, Sarah Merklein og Jette Borawski fra University of Health (MSH) samt prof. Dr. Sebastian Ocklenburg fra Institute for Cognitive Neuroscience (ICAN) en omfattende meta-analyse. Dette stod i fagtidsskriftetNeurovidenskab og bioadfærdsanmeldelserog ser i detaljer på en fascinerende sammenhæng mellem behændighed og neurodegenerative sygdomme, især demens.

Fokus i analysen er forskellene i håndenhed mellem personer, der lider af demens, herunder Alzheimers, sammenlignet med raske kontroller. Forskerne bemærkede, at atypisk håndhed, herunder både venstrehåndethed og blandet håndhed, er forbundet med ændringer i hjerneasymmetri. Dette interessante resultat kunne give udgangspunkter for fremtidige undersøgelser for bedre at forstå tidlige tegn på neurodegenerative processer, især i Alzheimers sygdom.

Sammenhæng mellem behændighed og neurologiske sygdomme

I en parallel undersøgelse offentliggjort i tidsskriftetPsykologisk Bulletinoffentliggjort den 2. maj 2025, diskuteres sammenhængen mellem afvigende håndfærdighed og visse neurologiske sygdomme yderligere. Et internationalt forskningssamarbejde fra Bochum, Hamburg, Nijmegen og Athen fandt ud af, at venstre- eller blandet hænder ofte forekommer hos patienter med tidligt opståede lidelser som ordblindhed, skizofreni og autisme. Disse resultater understøtter hypotesen om, at sprog og håndværk er ensidigt forankret i hjernen, hvilket fører til en sammenhæng mellem disse to aspekter.

Dr. Julian Packheiser fra Institut for Kognitiv Neurovidenskab ved Ruhr-universitetet i Bochum har også bekræftet den signifikant højere forekomst af venstrehåndethed og blandet hænder hos mennesker med ordblindhed. En lignende klynge ses også i autisme og skizofreni, hvor forskning tyder på, at afvigende håndhævelse er tæt forbundet med de tidlige symptomer på disse lidelser. Der blev dog ikke fundet nogen sammenhæng med depression, da dette normalt først opstår omkring 30-års alderen.

Forskningsimplikationer og vejen frem

Resultaterne af disse to undersøgelser åbner op for nye perspektiver for forskning i neuropsykologi. At studere forskelle i behændighed kan ikke kun bidrage til tidlig opdagelse af demens, men også til en bedre forståelse af neuroudviklingsforstyrrelser. I fremtiden kan sådanne undersøgelser bidrage til bedre at forstå kompleksiteten af ​​hjernens udvikling og muliggøre tidlige indgreb.

Samlet set viser resultaterne både mangfoldighed og kompleksitet i forholdet mellem håndhævelse og neurologiske sygdomme. Ved at belyse disse aspekter inviterer den aktuelle forskning til formulering af nye hypoteser og yderligere udforskning af mekanismerne bag disse sammenhænge. Sådanne fund er afgørende for at udvikle bedre diagnostiske og behandlingsmæssige tilgange til de berørte.

For detaljeret information om metaanalysen om behændighed og demens, læs Lægeskole Hamborg, eller hør mere om sammenhængen mellem håndhævelse og neurologiske sygdomme på GNIDE og Univadis.