Århundredets beslutning! Den føderale forfatningsdomstol styrker autonomien for kollektive forhandlinger

Århundredets beslutning! Den føderale forfatningsdomstol styrker autonomien for kollektive forhandlinger

Den 25. juni 2025 vil en bemærkelsesværdig afgørelse fra den føderale forfatningsdomstol blive rapporteret, som kan påvirke det tyske arbejdsretlige landskab. I en aktuel video fra Bucerius Law School, som er en del af "Research in Focus"-serien, omhandler professor Dr. Matthias Jacobs beslutningen truffet den 11. december 2024. Denne beslutning, der ses som en "århundredes beslutning", omhandler overenskomstaftalen natarbejdstillæg og spændingen mellem overenskomst og princippet om overenskomst, stk. i grundloven (GG) [law-school.de rapporterer, at ...].

Baggrunden for afgørelsen er en grundlovsklage, der er iværksat af Jacobs, og som præciserede overenskomstparternes binding til grundloven. Denne beslutning styrker partnernes kollektive forhandlingsautonomi og omdefinerer den retlige kontrol med hensyn til kollektive forhandlingsstandarder. Der rejses også nye spørgsmål om den praktiske udformning af arbejdsretternes "primære korrigerende myndighed", hvilket sandsynligvis vil stimulere diskussionen om domstolenes rolle i overenskomstsager.

Grundlovsklager og domme

Afgørelsen fra det første senat for den føderale forfatningsdomstol, offentliggjort den 19. februar 2025, omhandler to forfatningsklager fra arbejdsgivere. De havde sagsøgt mod afgørelser fra Federal Labour Court, der havde pålagt dem at betale højere nattillæg. Federal Labour Court fandt, at overenskomstbestemmelserne for natholdsarbejde ikke var forenelige med det generelle princip om lighed i grundloven, og at en "opjustering" var nødvendig [bundesverfassungsgericht.de oplyser, at ...].

Grundlovsklagerne blev anerkendt som antagelige og velbegrundede, mens klagerne fra foreninger blev afvist som uantagelige. Den føderale forfatningsdomstol bekræftede, at afgørelserne fra den føderale arbejdsret krænkede arbejdsgivernes ret til foreningsfrihed i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3, i grundloven. Disse domme blev derfor omstødt, og sagerne blev hjemvist til Federal Labour Court.

Overenskomstforhandlinger autonomi og ligebehandling

De centrale punkter i denne sammenhæng er de supplerende regler for natholdsarbejde. For sent ansatte fik et tillæg på 50 procent, mens natholdsarbejdere kun fik 25 procent. Forbundsarbejdsretten fandt således uligebehandling, hvilket blev anset for uantageligt. Forfatningsklagerne viser, hvor vigtigt det er for arbejdsgiverne at opretholde kollektive forhandlingers autonomi og kritiserer Forbundsarbejdsdomstolens utilstrækkelige hensyntagen til foreningsfriheden [bundesverfassungsgericht.de anfører, at...].

Dommerne drøftede også den grundlæggende bindende karakter af de kollektive forhandlingsparter og grænserne for domstolsprøvelse. Den føderale forfatningsdomstols beslutningstagning understreger den nødvendige balance mellem på den ene side virksomheders autonomi for overenskomstforhandlinger og på den anden side kravene i ligebehandlingsloven. Dette spændingsområde bliver fortsat kritisk observeret både i videnskaben og i praksis.