Adornos arvinger: Fra Frankfurt til verden - En ny bog opdaget!

Adornos arvinger: Fra Frankfurt til verden - En ny bog opdaget!

Den 3. juni 2025 finder en betydningsfuld begivenhed sted på Goethe Universitetet i Frankfurt, der vil fokusere på Frankfurterskolen og dens indflydelse. Fokus er på præsentationen af ​​bogen “Adornos arvinger: En historie fra forbundsrepublikken” af historikeren Jörg Later. Denne publikation omhandler Frankfurterskolens metamorfoser mellem efterkrigstiden og genforeningen og præsenteres den 11. juni 2025 kl. 18.15. i Casino 1.812 på Westend Campus. Adgang til dette arrangement er gratis.

Jörg Later, der er født i 1966 og har en doktorgrad i historikere og er tilknyttet "Contemporary History Research Group" ved universitetet i Freiburg, valgte tolv af Adornos kolleger som hovedpersoner i sin bog. Efter Adornos død i 1969 spredte disse personer sig til forskellige byer og efterlod deres fodaftryk i videnskab, politik og sociale bevægelser. Dette arbejde vil blive præsenteret i en samtale modereret af historieprofessor Til van Rahden, der er født i 1967 og forsker ved Université de Montréal.

Frankfurterskolens historiske rødder

Frankfurterskolen, som er baseret på Institut for Socialforskning (IfS), blev grundlagt i Frankfurt am Main i 1923. Den har den dag i dag international indflydelse på samfundsdebatter om frihed og lighed. Den kritiske teoris metode bruges til at analysere modsigelser og klagepunkter i den moderne livsstil. De vigtigste repræsentanter omfatter Theodor W. Adorno, Max Horkheimer, Jürgen Habermas, Axel Honneth og Rahel Jaeggi, som repræsenterer fire generationer af instituttet.

Max Horkheimer overtog ledelsen af ​​IfS i 1931 og støttede sig på en tværfaglig tilgang. Dette kombinerer disciplinerne filosofi, sociologi, økonomi, historie og psykologi. I denne tid arbejdede Adorno tæt sammen med Horkheimer, før instituttet blev lukket af nationalsocialisterne i 1933. Både Horkheimer og Adorno emigrerede til USA, hvor de skrev The Dialectic of Enlightenment, en vigtig analyse af nationalsocialismen og moderne massekultur.

Indflydelse og aktuelle debatter

Kritisk teori har fundet bred anvendelse i nutiden og undersøger for eksempel de patologiske former for fornuft under kapitalismen. Hun stiller spørgsmålstegn ved, i hvilket omfang løfterne om frihed og retfærdighed bliver holdt i demokratier. Kritikere som Amy Allen har antydet den kritiske teoris eurocentrisme og opfordret til en kontekstuel tilgang til fremskridt. Derudover adresserer forskere som Gayatri Spivak en afkolonisering af kritisk teori for at få marginaliserede grupper til at forstå vigtigheden af ​​uddannelse.

Aktuelle diskussioner inden for kritisk teori omhandler også forholdet til studenterbevægelsen i 1960'erne. Mens nogle repræsentanter stræber efter tæt samarbejde med sociale bevægelser, advarer andre, såsom Stephan Lessenich, direktør for IfS siden juli 2021, om deres potentielt regressive aspekter. Den kritiske teoris perspektiver og tilgange er derfor lige så forskellige som udfordringerne i det nuværende samfund.

I denne sammenhæng ses Jörg Laters boglancering som en mulighed for at reflektere over resterne af Adornos arv og revurdere dens relevans for dagens diskussioner. Yderligere information om arrangementsrækken "Book Talks" og forskningscentret kan findes på hjemmesiden Goethe Universitet.

Frankfurtskolen har gennem årtier etableret sig som en af ​​de mest indflydelsesrige bevægelser inden for samfundsvidenskab. Deres arv bliver fortsat holdt i live gennem 100 års forskning og debat.

For mere om Frankfurtskolens 100-årige historie og dens internationale indflydelse på samfundsdebatter om frihed og lighed, læs den detaljerede artikel om Deutschlandfunk kultur.