Ekstremt vejr og erosion: Tysklands marker i stor fare!

Ekstremt vejr og erosion: Tysklands marker i stor fare!

Stadig mere alvorlige ekstreme vejrbegivenheder udgør enorme udfordringer for landbruget verden over. Ifølge en undersøgelse fra universitetet i Kassel bliver 27 % af de globale dyrkede arealer hvert år ramt af vandfyldning; dette kan have stor indflydelse på udbytte og jordkvalitet. Prof. Dr. Tobias K. D. Weber, en af ​​forskerne bag denne undersøgelse, forklarer, at almindelige modeller til simulering af landbrugsudbytter ofte ikke i tilstrækkelig grad afspejler virkningerne af midlertidige oversvømmelser. Denne uoverensstemmelse kan komplicere forudsigelsen af ​​landbrugsudbytter og udviklingen af ​​effektive tilpasningsstrategier, hvilket er særligt bekymrende i en tid med kritiske klimaændringer.

Den internationale undersøgelse er udført som en del af Agricultural Model Intercomparison and Improvement Project (AgMIP) og undersøger 21 forskellige kornmodeller. Resultatet er alarmerende: Kun 24 % af de undersøgte modeller simulerer realistisk vandbevægelse i jorden, herunder vigtige processer som kapillærstigning og transport af salte. Derudover viser modellerne alvorlige mangler med hensyn til at tage højde for vigtige fysiske og biokemiske processer i jorden.

Effekterne af klimaændringer

Klimaændringer øger ikke kun hyppigheden af ​​ekstreme vejrbegivenheder, men har også en direkte indvirkning på fødevaresikkerheden. Det Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) rapporterer, at den globale opvarmning er ansvarlig for en hurtig stigning i ekstreme vejrbegivenheder. Eksempler som den ødelæggende kraftige regn i Tyskland i juli 2021, som krævede over 180 menneskeliv og ødelagde adskillige levebrød, illustrerer, hvor presserende det er at tage fat på de allerede meget synlige konsekvenser af klimaændringer.

I denne sammenhæng er landbruget i Tyskland hårdt ramt. Det anslås, at 60 % af den tyske agerjord er i fare på grund af ekstreme vejrforhold. Den stadig mere uforudsigelige nedbør fører til alvorlige problemer såsom jorderosion, hvor 15-20% af jorden går tabt årligt. Kraftig regn kombineret med tørre perioder forårsagede skader for 3,2 milliarder euro på landbrugsindustrien i perioden mellem 2018 og 2019, hvilket illustrerer behovet for handling.

Nødvendige tiltag for at øge modstandskraften

Analysen af ​​landbrugsmodellerne viser, at mange vigtige processer er utilstrækkeligt repræsenteret, hvilket i sidste ende vanskeliggør pålidelige forudsigelser. Det står allerede i dag klart: Uden et forbedret viden- og modelleringsgrundlag kan systematiske fejlvurderinger af de klimarelaterede konsekvenser for landbruget ikke udelukkes. Undersøgelsen efterlyser derfor tværfaglige tilgange, der samler hydrologi, jordbundsvidenskab, plantefysiologi og klimaforskning. Et globalt netværk til overvågning af vandstanden og jordens fugtdynamik kunne tjene som grundlag for bedre modellering.

Moderne teknologier, såsom fjernmåling og maskinlæring, kan hjælpe med at overvinde de mange mangler ved eksisterende modeller. Kun med en klar og præcis præsentation af de klimatiske udfordringer er det muligt at øge landbrugets modstandskraft og samtidig fremme biodiversiteten. Den nuværende høje brug af kunstgødning og pesticider udgør ikke kun en betydelig trussel mod jordkvaliteten, men også mod biodiversiteten. Landbrugspraksis har et presserende behov for at blive ændret for at sikre jordens sundhed som grundlag for fødevareproduktion og for at beskytte økosystemerne.

Fremtiden for landbruget afhænger ikke kun af teknologiske innovationer, men også af en dyb forståelse af naturlige sammenhænge, ​​fra jordbundens kemi til planternes fysiologiske reaktioner på vandstress. Kun ved at se på disse faktorer på en integrerende måde kan den forestående krise i den globale fødevareproduktion afværges og de udfordringer, som klimaændringerne udgør, overvindes med succes.