Klimaændringer: Caribien truet af bølge af tropiske storme i det 21. århundrede!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Et forskerhold fra Goethe Universitet studerer sedimenter i Det Store Blå Hul og analyserer klimaændringer og stormfrekvens.

Ein Forschungsteam der Goethe-Universität untersucht Sedimente im Great Blue Hole, das Klimawandel und Sturmhäufigkeit analysiert.
Et forskerhold fra Goethe Universitet studerer sedimenter i Det Store Blå Hul og analyserer klimaændringer og stormfrekvens.

Klimaændringer: Caribien truet af bølge af tropiske storme i det 21. århundrede!

Et internationalt forskerhold ledet af Goethe Universitet har fået ny indsigt i hyppigheden af ​​tropiske storme og orkaner i Caribien. Disse resultater er baseret på undersøgelsen af ​​sedimenter i Great Blue Hole, en dyb undervandshule ud for Belizes kyst. Sedimenterne, der kommer fra en 30 meter lang kerne, giver indsigt i de klimatiske ændringer gennem de sidste 5.700 år. Denne undersøgelse blev udført i sommeren 2022 og finansieret af den tyske forskningsfond.

Forskningen viser, at hyppigheden af ​​tropiske storme i regionen er steget støt gennem århundreder. I alt 574 forskellige stormhændelser blev identificeret, hvilket indikerer skiftende klimadynamik. En kraftig stigning i stormfrekvensen forudsiges i det 21. århundrede, hvilket er direkte forbundet med klimaændringer og de dermed forbundne højere havtemperaturer. Eksperter frygter, at omkring 45 tropiske storme kan ramme regionen ved udgangen af ​​dette århundrede, et godt stykke over det historiske gennemsnit.

Den fascinerende geologi i Det Store Blå Hul

"Det store blå hul" er ikke kun kendt for sine dybder på 125 meter, men også for dets geografiske og geologiske betydning. Hullet, der tidligere var en drypstensgrotte, blev oversvømmet af stigende vandstand, hvilket førte til dens nuværende form. Dette store synkehul under vand har fascineret både videnskabsmænd og dykkere. Under en udforskning foretaget af et Aquatica Submarines-hold i 2018 blev der lavet et 3D-kort over det indre, der afslører bemærkelsesværdigt havliv såsom revhajer og skildpadder. Men på større dybder er der stærk toksicitet fra svovlbrinte, hvilket i høj grad begrænser levemiljøet.

Derudover opdagede forskerne små drypsten i en dybde på omkring 120 meter. Disse geologiske formationer er spor til Det Blå Huls gamle fortid og bidrager dermed til studiet af klimatiske forhold i regionen.

Klimaændringer og deres virkninger

Klimaforandringerne repræsenterer en af ​​de mest alvorlige udfordringer i det 21. århundrede, hvor havniveaustigning er et særligt problem. Dette er forårsaget af global opvarmning og gletsjerafsmeltning, som har direkte konsekvenser for kystområder, især i Caribien. Ifølge eksperter kan havniveauet stige med op til 1 meter i 2100. Dette kan påvirke millioner af mennesker, der bor nær kysten.

Infrastruktur i kystbyer som Miami og New York står allerede over for enorme udfordringer, mens økosystemerne i disse regioner, især mangroveskove og koralrev, er i stor risiko. Denne udvikling fører ikke kun til tab af biodiversitet, men også til sundhedsmæssige og økonomiske risici for de samfund, der bor der. Politiske foranstaltninger til at reducere emissioner og internationalt samarbejde er derfor et presserende behov for effektivt at imødegå disse udfordringer.

Sammenfattende giver undersøgelsesresultaterne fra forskerholdet ved Det Store Blå Hul ikke kun et væsentligt bidrag til klimaforskningen, men giver også væsentlig information om fremtidige udfordringer for Caribien og verden. Resultaterne gør det klart, at en integreret tilgang til tilpasning til konsekvenserne af klimaændringer er af stor betydning.

Resultaterne af undersøgelsen blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskriftVidenskabens fremskridtoffentliggjort og er derfor af stor interesse for det videnskabelige samfund.