Med hjerte og sind: En arv for universitetsdidaktikken

Med hjerte og sind: En arv for universitetsdidaktikken

Matthias Wesseler, født i 1941, har i mange år haft en betydelig indflydelse på universitetsdidaktikken ved universitetet i Kassel. Fra 1975 til 2006 arbejdede han i universitetets didaktiske afdeling og efterlod et varigt indtryk, der rækker ud over hans fagområder. Wesseler var kendt for sin omsorg, balance og tolerance, egenskaber, der gjorde ham ikke kun til en værdsat videnskabsmand, men også til en inspirerende lærer. Han gik ind for omfattende reformer af universitetsuddannelserne for at imødegå de nye udfordringer i et samfund i forandring.

Allerede i 1975 igangsatte Wesseler et internationalt kursus for universitetsdidaktik rettet mod videnskabsfolk fra det globale syd. Hans engagement førte til udviklingen af ​​universitetsdidaktiske tilgange, der blev en væsentlig del af "University Staff Development Program" (UNISTAFF). Dette program, som han designede fra 1994, blev finansieret af den tyske akademiske udvekslingstjeneste (DAAD) og var i stand til med succes at integrere over 300 universitetsledere fra Latinamerika, Afrika og Asien.

Wesselers prioriteter og succeser

Wesseler var særlig opmærksom på Mellemamerika. Fra 2001 ledede han "UniCambio XXI"-projektet, som tilbød en platform for udveksling og udvikling af universitetsdidaktiske koncepter. Under hans ledelse fandt adskillige universitetsdidaktiske forelæsninger og seminarer sted over hele verden. Derved var han i stand til at påvirke opfattelsen af ​​"Witzenhausen" markant positivt på universiteter i det globale syd.

Wesseler var ikke kun aktiv i international universitetsdidaktik, men spillede også en nøglerolle i interne reformer i instituttet. Som en del af "modeleksperimentet i universitetssektoren for økologisk landbrug" fra 1995 til 1999 ydede han et væsentligt bidrag til institutionaliseringen af ​​økologisk profilering. Indførelsen af ​​rollen som studiedekan, som Wesseler havde fra 2000 til 2006, var endnu en milepæl i hans karriere. Vigtige emner i hans embedsperiode omfattede Bologna-reformen og modulariseringen af ​​diplomuddannelser samt indførelse af nye engelsksprogede masterkurser.

Arven fra universitetsdidaktikken

Universitetsdidaktikken repræsenterer i sig selv en tværfaglig tilgang, der beskæftiger sig med kvaliteten af ​​undervisning og læring på universiteterne. Den behandler både teoretiske og praktiske spørgsmål og forbinder forskellige niveauer af undervisning og læring. Refleksion over undervisnings-læringsudvikling og fremme af elevcentreret didaktik er centrale anliggender for universitetsdidaktikken, som har ændret sig markant i de seneste årtier. Denne disciplin har historiske rødder i det tidlige 19. århundrede og oplevede et opsving især i 1960'erne og 1970'erne på grund af internationale universitetsreformer, der havde til formål at forbedre kvaliteten af ​​undervisningen.

I sammenhæng med nutidens udfordringer skal universitetsdidaktikken ikke kun beskæftige sig med digitalisering og heterogene studerende, men også med reformer som Bolognaprocessen, der har intensiveret diskussionen om kursets indhold og strukturer. Universitetsdidaktiske centre i Tyskland har udviklet en bred vifte af tilbud, hvor fokus ofte er på design og optimering af studieforhold. På trods af succeserne er yderligere udvikling nødvendig for at imødekomme stigende krav.

Med Matthias Wesseler mister universitetet i Kassel en fremragende lærer og videnskabsmand, hvis arv rækker langt ud over universitetets grænser. Hans livsværk vil blive husket i universitetsdidaktikken og videre som et eksempel på engageret undervisning og læring.