Ny undersøgelse afslører nøglerollen af ​​svage elementer i sprogudvikling!

Ny undersøgelse afslører nøglerollen af ​​svage elementer i sprogudvikling!

Den 31. marts 2025 annoncerede University of Marburg grundlæggelsen af ​​en ny forskergruppe, der vil fokusere på svage elementer i sprogudvikling. Denne gruppe, ledet af prof. Dr. Ulrike Domahs, har titlen "Svage elementer i fonologi: udvikling, bearbejdning og modalitet" og er støttet af den tyske forskningsfond (DFG) med i alt omkring 4,1 millioner euro over en periode på fire år. Hovedmålet med dette forskningsinitiativ er bedre at forstå svage enheders funktioner i sprogudvikling og -behandling for at fremme sprogtilegnelsesforskningen.

En indledende pilotundersøgelse i gruppen viste, at små børn har svært ved korrekt at producere ubetonede stavelser i slutningen af ​​ord. Disse vanskeligheder kan have en negativ indvirkning på den samlede sprogtilegnelse. Et centralt element i forskningen er prosodi, som beskriver samspillet mellem tempo, melodi og rytme i sproget. Interessant nok bærer svage stavelser ofte grammatisk information, såsom entals- og flertalsformer.

Forskningsspørgsmål og tværfaglige tilgange

Forskergruppen undersøger en række spørgsmål, herunder tilegnelse af svage elementer under forskellige forhold og deres historiske udvikling. Fokus er også på de neurale processer, der opstår, når man forstår disse elementer. Derudover analyseres de svage elementers rolle i meter og deres indflydelse på behandlingen af ​​grammatisk information i detaljer. Denne forskning udføres i tæt samarbejde med institutioner som universitetet i Erfurt, universitetet i Mannheim, Goethe-universitetet i Frankfurt og andre.

Forskellige neurokognitive tilgange bruges til at understøtte forskningsmålene. Ifølge rapporter fra Max Planck Society er den nuværende forskning fokuseret på at udvikle en neurokognitiv model, der beskriver auditiv taleforståelse hos voksne. Forskellene i behandlingen af ​​syntaktiske, semantiske og leksikalske processer, som er lokaliseret i separate netværk af den venstre hjernehalvdel, undersøges. Prosodiske processer finder på den anden side sted i områder af højre hjernehalvdel. Sådanne fund kunne udvide den overordnede forståelse af sprogets hierarkiske behandlingssystemer.

Klinisk lingvistik og talesygdomme

Et andet aspekt af den nuværende forskning omhandler klinisk lingvistik. Her undersøger vi, hvordan neurale mekanismer kan afsløre nedsat tale hos børn og voksne. Ved at analysere sådanne mønstre kan nye diagnostiske og terapeutiske tilgange udvikles. I KLing logopædicenter er forskning og klinisk praksis tæt forbundet med henblik på at gøre fund fra talesygdomme anvendelige til talebehandling.

Derudover undersøges individuelle sprogudviklingsprocesser i sprogtilegnelsesforskningen. Dette gøres under hensyntagen til alder og ved at analysere lang- og korttidsdiakroni. Forskellige metoder, såsom produktionsdata og EEG-studier, gør det muligt at undersøge tilegnelsesmønstre hos ensprogede og tosprogede børn og undersøge indlæringsevnen af ​​grundlæggende sprogkategorier.

Den annoncerede forskergruppe ved universitetet i Marburg repræsenterer sammen med de igangværende projekter i Max Planck Society og tilgangene til klinisk lingvistik et væsentligt skridt i retning af bedre forståelse af de komplekse sammenhænge mellem sprog, hjerne og deres udvikling. Resultaterne af denne forskning kunne ikke blot bidrage til den teoretiske udvikling af lingvistik, men også give praktisk inspiration til sprogdidaktikken.