Digital revolution: Hvordan teknologien ændrer vores demokrati!

Digital revolution: Hvordan teknologien ændrer vores demokrati!

Prof. Dr. Lena Ulbricht, som har været professor i statskundskab ved universitetet i Hildesheim siden oktober 2024, hellige sig intensivt at forske i regler inden for digitale teknologier. Hendes forskningsfokus er på de effekter, digitale transformationer har på politiske processer og institutioner. Ulbricht er især interesseret i de strategier, som regeringer bruger digitale platforme med, for eksempel i forbindelse med politiarbejde og digitale borgerservices.

Med et klart fokus på databeskyttelse, ytringsfrihed og bekæmpelse af digital desinformation undersøger hun forskellige politiske og sociale aktørers design og regulering af disse teknologier. Disse aktører omfatter myndigheder, parlamenter, domstole og fagforeninger. I de senere år har den juridiske situation i Tyskland gennemgået adskillige innovationer inden for forbrugerbeskyttelse, antidiskrimination og konkurrenceregulering, hvilket markant udvider omfanget af Ulbrichts forskning.

Adgang til digitale tjenester og politisk deltagelse

Siden 1990'erne har digitale medier udvidet borgernes handlemuligheder markant, både på områderne socialt engagement og politisk deltagelse. Denne kontinuerlige udvikling af digitale teknologier udgør imidlertid en udfordring for forskningen, især når det kommer til at fange og analysere politisk deltagelse og kommunikation. Digitale værktøjer og applikationer beskrives ofte som disruptive innovationer, der påvirker mange facetter af det politiske liv.

Stigningen i internetbrug, især via mobile enheder, har ført til grundlæggende ændringer i kommunikationslandskabet i løbet af de sidste to årtier. Platforme som Facebook, Instagram og TikTok er nu essentiel infrastruktur for udveksling af information og netværk, hvilket også har en stærk indflydelse på den politiske diskurs. Den intensive kuration af indhold på disse platforme giver dog også anledning til bekymring for politisk deltagelse. Cambridge Analytica-skandalen i 2016 fremhævede den manipulerende kraft af personligt indhold og gav yderligere næring til debatter om privatliv og sociale mediers rolle i den politiske proces.

Digitalisering og dens mange dimensioner

Effekterne af digitalisering på demokratiet er komplekse og mangelag. De påvirker både den udøvende magt, den dømmende magt og den lovgivende magt. I den udøvende magt er digitale teknologier en prioritet, fordi offentlige tjenester i stigende grad udføres via digitale platforme, hvilket fører til mere effektive offentlige tjenester. Der er dog også risici, såsom algoritmisk diskrimination, som især kan ramme socialt udsatte grupper.

Også retsvæsenet oplever ændringer på grund af digitale innovationer, samtidig med at der stilles høje krav til databeskyttelse og informationssikkerhed. Kritikere advarer om en "amerikanisering" af retssystemet gennem digitale massesager. I lovgiveren har digitale teknologier ikke været i stand til grundlæggende at reformere arbejdet i Forbundsdagen, men nye borgerdeltagelsesformater som e-andragende er opstået.

Midt i denne dynamik er det afgørende at udvide samfundets deltagelse i digital regulering. Ulbricht planlægger at fremme mulighederne for deltagelse og videnskabens rolle. Hendes arbejde på University of Hildesheim er beregnet til at hjælpe med at udvikle innovative ideer til mere retfærdig digital regulering og øge deres synlighed i samfundet.

Kort fortalt er digitalisering et tveægget sværd. Det åbner nye muligheder for borgernes individuelle engagement og deres deltagelse i politiske begivenheder. Samtidig rummer det risici, der skal navigeres. Det er stadig at se, hvordan de politiske systemer i Tyskland og på verdensplan vil reagere på de stadigt voksende udfordringer og muligheder i den digitale verden. Disse spørgsmål vil forblive afgørende gennem fortsat forskning og engagerede politiske diskussioner.