Ændring af erindringskultur: Spørgsmål om fortid og fremtid i Osnabrück

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Den 9. marts 2025 vil Filosofisk Café på Universitetet i Osnabrück diskutere betydningen af ​​erindringskulturen i Tyskland. Gratis adgang!

Am 9. März 2025 diskutiert das Philosophische Café an der Uni Osnabrück über die Bedeutung der Erinnerungskultur in Deutschland. Eintritt frei!
Den 9. marts 2025 vil Filosofisk Café på Universitetet i Osnabrück diskutere betydningen af ​​erindringskulturen i Tyskland. Gratis adgang!

Ændring af erindringskultur: Spørgsmål om fortid og fremtid i Osnabrück

Søndag den 9. marts 2025 inviterer Filosofisk Café til arrangementet i Blue Note Café i Osnabrück. Der tilbydes morgenmad kl. 10.00, efterfulgt af selve diskussionen, som begynder kl. 11.30. I denne omgang vil det vigtige emne om erindringskulturen i Tyskland blive diskuteret. Der er gratis adgang; forudgående tilmelding er ikke nødvendig. Under ledelse af prof. Dr. For Arnim Regenbogen fra Universitetet i Osnabrück vil begivenheden rejse nogle dybe spørgsmål:

  • Benötigen wir Rückblicke auf private und öffentliche Lebensumstände?
  • Welche Rolle spielen Rituale, Texte, Bilder sowie Denk- und Mahnmäler?
  • Wie gestalten wir die Erinnerungskultur heute?
  • Welche Bedeutung hat das Nichtvergessen für das Weiterleben unserer Gesellschaft?

Disse emner er mere relevante end nogensinde, især i lyset af den skiftende tidsmæssige afstand til nationalsocialismens begivenheder. I Tyskland blev den 27. januar, årsdagen for befrielsen af ​​koncentrationslejren Auschwitz, etableret internationalt som en mindedag for ofrene for Holocaust. Denne dag mindes den systematiske udryddelse af seks millioner europæiske jøder og andre ofregrupper som sinti, romaer, homoseksuelle og mennesker med handicap, der blev forfulgt af det nazistiske regime DW rapporteret.

Erindringskultur som en central udfordring

Erindringen om de nazistiske forbrydelser er fortsat en central udfordring for det tyske samfund. Talrige mindesmærker, herunder mindesmærket for de myrdede jøder i Europa og mindesmærket for de forfulgte sinti og romaer, tjener ikke kun som mindesteder, men også som platforme for uddannelse og inspiration. Behovet for at adressere historien og konfrontere negative sociale tendenser ses som centralt for at forhindre fremtidige gentagelser, som f.eks bpb dokumenteret.

Diskussionen om disse emner er også højaktuel, fordi den sociale accept af ekstreme højre- og højrepopulistiske meninger er steget, hvilket gør debatten om erindringskulturen endnu sværere. Antisemitiske hændelser er taget til i Tyskland, især efter Hamas' terrorangreb på Israel i oktober 2023. Politiske aktører, som Jens Christian Wagner fra Buchenwald Memorial, er derfor under stigende pres fra højreekstremistiske grupper, der er fjendtlige over for mindet om Holocaust, som f.eks. DW højdepunkter.

Erindring og ansvar

Det nødvendige opgør med Tysklands belastede historie er også tydeligt i skolerne. Eleverne lærer om nationalsocialisme i historietimerne og besøger mindesteder. Dette faglige og sociale ansvar vil blive endnu vigtigere i fremtiden for at forme erindringskulturen ikke kun følelsesmæssigt, men også rationelt og baseret på fakta. Det er afgørende, at mindet om ofrene for nationalsocialismen og uddannelse om menneskerettigheder forbliver i live og er tilgængeligt for alle generationer.

Til Filosofisk Café på søndag skabes rammer, hvor både de ansvarlige og de, der deltager i diskussionen, kan bevæge sig fra at reflektere over fortiden til at tage ansvar for fremtiden. For at fremme udvekslingen er der kontakt med prof. dr. Arnim Regenbogen fra universitetet i Osnabrück, hvis e-mailadresse kan tilgås via begivenhedsannonceringen.