For første gang: Flyvende ræve bruger neuralt kompas til at navigere i havet!

For første gang: Flyvende ræve bruger neuralt kompas til at navigere i havet!

Et internationalt hold af videnskabsmænd har for nylig gjort vigtige fremskridt med at forstå navigationsmekanismerne for egyptiske flyvende ræve (Rousettus aegyptiacus). Forskningen blev udført på Latham Island i Det Indiske Ocean, omkring 40 kilometer øst for Tanzania, hvor holdet først observerede aktiviteten af ​​kompasneuroner i naturen. Undersøgelsen, som blev offentliggjort i den anerkendte JournalScience offentliggjort kunne have vidtrækkende konsekvenser for forståelsen af ​​tredimensionel rumlig perception i pattedyrs hjerne.

Studielederne, herunder prof. Dr. Henrik Mouritsen fra University of Oldenburg og Dr. Nachum Ulanovsky fra Weizmann Institute of Sciences i Rehovot, Israel, brugte bittesmå dataloggere til at registrere de flyvende ræves hjerneaktivitet under flyvning. GPS-signaler og neurale data blev indsamlet, mens seks egyptiske flyvende ræve fløj over øen i 30 til 50 minutter om natten. Disse målinger førte til en hidtil uset registrering af aktiviteten af ​​over 400 neuroner i relevante hjerneområder.

Funktion af hovedretningsceller

Resultaterne af undersøgelsen viser aktiviteten af ​​specielle nerveceller, der bliver aktive, når flagermusens hoved peger i en bestemt retning. Dette giver forskerne værdifuld indsigt i flyvende ræves grundlæggende navigationsmekanisme, som fungerer globalt og er uafhængig af lokale forhold. Tidligere eksperimenter i Israel havde allerede gjort det klart, at jordens magnetfelt sandsynligvis ikke spiller nogen rolle i disse dyrs navigation.

Resultaterne giver det første bevis for funktionen af ​​hovedretningsceller i naturen og viser, at flyvende ræve har brug for flere nætter for at lære vartegn og orientere sig. Denne indlæringsevne betyder, at dyrenes neurale kompas fungerer pålideligt efter cirka tre nætter. Især synet spiller en afgørende rolle i orienteringen af ​​flyvende ræve.

Videnskabelig kontekst og videre forskning

Dr. Nachum Ulanovskys og hans teams værker går ud over specifikke observationer. Forskningsmålene omfatter også en bedre forståelse af tredimensionel rumopfattelse i pattedyrs hjerne. Ved at bruge miniature-enheder til at måle neural aktivitet under flyvende ræves flyvning håber forskerne at få nye perspektiver på navigation, rumlig hukommelse og rumlig perception.

Til dato har eksperimenter med pattedyrs orientering hovedsageligt fundet sted i todimensionelle miljøer. Udfordringerne ved at navigere i den tredimensionelle virkelige verden er ofte blevet ignoreret indtil nu. De årlige forskningsekspeditioner, som begyndte i 2023, og en planlagt anden ekspedition i 2024 er beregnet til at hjælpe med bedre at forstå menneskelige navigationsmekanismer.

Projektet er støttet af forskellige fonde, og Det Europæiske Forskningsråd, herunder videnskabsmænd som Dr. Liora Las og Dr. Abdalla Ali (State University of Zanzibar) bidrog til resultaterne. Arbejdet med flyvende ræves hovedretningsceller kan i fremtiden få vidtrækkende konsekvenser for forståelsen af ​​navigationsmekanismer i den menneskelige hjerne, som f.eks. Weizmann Instituttet rapporteret.