Forskning afslører: Hvordan vores celler bekæmper vira med selvdestruktion!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Det internationale studie fra UNI Med Hannover afslører, hvordan menneskelige celler reagerer på virusangreb og beskriver nye terapeutiske tilgange.

Die internationale Studie von UNI Med Hannover enthüllt, wie menschliche Zellen auf Virusangriffe reagieren und beschreibt neue therapeutische Ansätze.
Det internationale studie fra UNI Med Hannover afslører, hvordan menneskelige celler reagerer på virusangreb og beskriver nye terapeutiske tilgange.

Forskning afslører: Hvordan vores celler bekæmper vira med selvdestruktion!

En international undersøgelse undersøger, hvordan menneskelige celler reagerer på virale angreb. Forskning viser, at vira som herpes simplex virus 1 og influenzavirus blokerer transkriptionsterminering. Dette fører til dannelsen af ​​unaturligt lange RNA-molekyler, der ikke kan omsættes til proteiner og undertrykker antiviralt forsvar. Denne opdagelse kunne muliggøre vidtrækkende terapeutiske strategier til at styrke immunsystemet og behandle sygdomme som kræft.

Forskerholdet involveret i denne undersøgelse kommer fra forskellige byer, herunder Philadelphia, Charlestown, Chengdu og Hannover. Dette samarbejde har været medvirkende til at fremme vores forståelse af virusinfektioner og deres virkninger på vores celler.

Virusforsvarsmekanismer

De alt for lange RNA-molekyler, der dannes i cellerne, danner såkaldte venstrehåndede dobbeltstrenge (Z-RNA'er). Disse genkendes af proteinet ZBP1. Z-RNA'er opstår i områder af genomet, der stammer fra tidligere virusinfektioner. Evolutionen har gjort det muligt for denne virale sabotage at blive transformeret til en effektiv forsvarsstrategi.

Når cellerne registrerer sådanne forstyrrelser, genkender de alarmsignalet og aktiverer et selvdestruktionsprogram. Dette program, som involverer såkaldt reguleret celledød, er afgørende for at stoppe virusreplikation. ZBP1 spiller en central rolle, fordi det genkender både Z-DNA og Z-RNA og inducerer forskellige former for celledød såsom apoptose og pyroptose.

Relevans ud over virale infektioner

Men betydningen af ​​disse fund går ud over at bekæmpe vira. De tilbyder også nye perspektiver for behandling af autoimmune sygdomme og forbedring af vacciner og cancerimmunterapier. Aktivering af ZBP1 kan også udløses af forskellige vira såsom MCMV, HSV-1 og influenza A virus (IAV), hvilket åbner op for yderligere muligheder for at studere immunresponser.

Som en del af DFG ph.d.-skolen ACME vil forskningen i disse mekanismer fortsætte indtil april 2026. I hvilken grad ZBP1 påvirker immunsansning og immunrespons ved virusinfektioner, og hvilken indflydelse det har på udviklingen af ​​inflammation, undersøges.

Koordinationen mellem medfødte og adaptive immunresponser er afgørende for effektiv kontrol af patogener. Medfødt immunitet griber ind i de tidlige stadier af infektion, mens den adaptive respons aktiveres, når den medfødte immunitet er utilstrækkelig. Medfødte lymfeceller (ILC'er) er også af stor betydning i denne proces, fordi de reagerer hurtigt på patogener og i samspil med T-celler og B-celler styrer immunresponset.

Disse indsigter i immunresponset er afgørende for at bekæmpe både akutte og kroniske infektioner. Vedligeholdelse af immunologisk hukommelse spiller også en central rolle i at give langsigtet beskyttelse mod tilbagevendende patogener.