Klimabeskyttelse i Tyskland: vilje og ambitiøse mål i fokus

Klimabeskyttelse i Tyskland: vilje og ambitiøse mål i fokus

En ny undersøgelse fra Oldenburg undersøger sammenhængen mellem nationale klimamål og befolkningens vilje til at beskytte klimaet. Dette banebrydende arbejde blev udført af Prof. Dr. Heinz Welsch, og resultaterne blev offentliggjort i tidsskriftet Ecological Economics. Analysen dækker 123 landes nationale klimamål vedtaget i 2021 og trækker på undersøgelsesdata fra Global Climate Change Survey, som omfattede 130.000 mennesker i 125 lande.

Undersøgelsen viser, at 89 % af de adspurgte på verdensplan ønsker, at deres regeringer yder et mere intensivt politisk engagement i klimabeskyttelse. Derudover kunne 69 % af de adspurgte forestille sig at bruge én procent af deres indkomst på klimabeskyttelsesforanstaltninger. Ikke desto mindre er der betydelige forskelle mellem regeringers klimamål og befolkningens vilje til aktivt at bidrage til klimabeskyttelse.

Konflikten mellem etiske principper og cost-benefit overvejelser

Welsch påpeger, at regeringer ofte tager etiske principper i betragtning, når det kommer til klimabeskyttelse, mens cost-benefit-tænkning er fremherskende blandt befolkningen. Denne uoverensstemmelse er slående, især i lande med høje emissioner pr. indbygger, hvor der ofte er bekymring for, at klimaindsats kan have en negativ indvirkning på økonomien.

Et centralt resultat af undersøgelsen er, at et lands gennemsnitlige indkomst, emissionsniveauer og temperatur er afgørende for regeringernes klimamål og befolkningens vilje. For eksempel har mere udviklede lande med høje emissioner mere ambitiøse klimamål, mens fattigere, varmere lande er mere villige til at handle på klimaområdet.

Tysklands rolle i international klimabeskyttelse

Tyskland sigter mod at reducere emissionerne med 39,7 % mellem 2019 og 2030, hvilket placerer landet på en 12. plads blandt internationale klimamål. Et bemærkelsesværdigt flertal på 86 % af tyskerne mener, at regeringen bør gøre mere for at beskytte klimaet. Ikke desto mindre viser undersøgelsen, at befolkningens villighed til at yde økonomiske ofre kun er nummer 74 i en international sammenligning med 67,9 %.

Blandt aspekterne af international klimapolitik skiller sig FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), som blev underskrevet i Rio de Janeiro i 1992 og trådte i kraft i 1994, ud. Deres mål er at stabilisere drivhusgaskoncentrationerne for at forhindre farlige forstyrrelser i klimasystemet. I øjeblikket har 197 stater, herunder EU, ratificeret UNFCCC og er forpligtet til at deltage i klimabeskyttelse baseret på princippet om "fælles, men differentieret ansvar og kapacitet". Umweltbundesamt.de.

Fremtidige udfordringer inden for klimabeskyttelse

Forpligtelserne i henhold til denne konvention revideres regelmæssigt og kræver omfattende rapportering om drivhusgasemissioner og afbødningsforanstaltninger. Det mellemstatslige panel for klimaændringers sjette vurderingsrapport (2023) anbefaler en reduktion af de globale drivhusgasemissioner med 43 % i 2030 og med 60 % i 2035 sammenlignet med 2019. Uden øgede tiltag kan den globale opvarmning stige med op til 3,2 °C i 2100, hvilket ville have ødelæggende konsekvenser.

For at imødegå denne udfordring er indførelsen af ​​politiske instrumenter såsom klimapenge nødvendig for at afbøde de sociale og økonomiske konsekvenser af klimabeskyttelsesforanstaltninger. Welsch understreger, at det fortsat er en stor udfordring for demokratiske samfund at udforme en klimapolitik, der aktivt involverer befolkningen for at sikre en bæredygtig og retfærdig klimabeskyttelse.