Suche
Mein Konto
Mægtige mølmagere: Hvor truer lysforurening migration!
Lær, hvordan forskere ved University of Oldenburg dechifrerer den ekstraordinære navigation af bogong-møl i lysforureningsstudier.
Mægtige mølmagere: Hvor truer lysforurening migration!
De fascinerende langdistancevandringer af Australiens bogong-møl har fået videnskabsmænd til at udføre mere intensiv forskning i deres navigationsmetoder. Ifølge en nylig rapport af Universitetet i Oldenburg Disse insekter bruger både Mælkevejens stjerner og Jordens magnetfelt til at nå deres mål. Mølene tilbagelægger afstande på op til 1.000 kilometer under deres træk, hvilket bringer dem til Alperne i Australien, hvor de raster om sommeren og vender tilbage i efterårsmånederne for at parre sig og lægge æg.
En ny undersøgelse i tidsskriftet NATUR fremhæver, at omkring fire millioner af disse møl migrerer til Alperne for at fuldføre deres livscyklus i løbet af sommeren. Grundlæggende for navigationen af disse møl er den detaljerede indflydelse af deres miljø, som er blevet undersøgt i nyere adfærdsanalyser. Forskerne var i stand til at identificere specifikke nerveceller i møllenes hjerner, der reagerer på stjernehimlens orientering.
Forskning i navigation af møl
Undersøgelsen er udført af et internationalt hold ledet af Prof. Dr. Eric Warrant udført af universitetet i Lund i Sverige, herunder videnskabsmænd fra universitetet i Oldenburg Prof. Dr. Henrik Mouritsen og Dr. Jingjing Xu, var involveret. En innovativ flysimulator blev udviklet til at teste møllenes adfærd under forskellige forhold. Disse forsøg viste, at dyrene fløj i den rigtige retning, når himlen var klar, men reagerede derefter, når himmelretningen ændrede sig.
Derudover var det bemærkelsesværdigt, at når stjernehimlen blev sløret, holdt mølene deres retning og stolede på jordens magnetfelt. De resulterende opdagelser kan potentielt inspirere til nye teknologier, der kan finde anvendelser inden for robotteknologi og drone-navigation.
Lysforureningstrusler
Bogong-mølbestanden er dog faldet kraftigt de seneste år og er klassificeret som truet. Dette tilskrives ofte lysforurening og menneskelig aktivitet i deres trækområder. En undersøgelse af Julius Maximilian Universitetet i Würzburg har vist, at kunstigt lys ikke kun forstyrrer orienteringen af møl direkte under gadelamper, men også i lyskeglerne omkring dem. Nataktive insekter, såsom bogong-møl, flytter ofte til lyskilder og bliver byttedyr eller dør af udmattelse.
Lysforurening er en af de mest markante menneskelige forandringer på Jorden og har vidtrækkende konsekvenser for miljøet og de fødenet, hvor møl spiller en nøglerolle, samt understøtter plantebestøvning. En omfattende analyse af effekterne af lysforurening viser, at vekselvirkningerne er mere komplekse end først antaget, især med hensyn til månens indflydelse på møls adfærd.
I en omfattende undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet PNAS, blev det vist, at møls orientering er væsentligt påvirket af kunstigt lys, selv når de er uden for den direkte lysstråle. Yderligere forskning er derfor nødvendig for at forstå de præcise virkninger af lysforurening på møls adfærd.
Sammenfattende bør resultaterne om bogong-møls navigationsstrategier og de farer, som lysforurening udgør, inspirere både videnskabsmænd og bevaringseksperter til at øge bevidstheden om bevarelsen af disse fascinerende insekter.