Professor Henn kaster lys over kompleksiteten af sociale relationer i uddannelse
Prof. Dr. Sarah Henn forsker i socialpædagogiske metoder og professionelle arbejdsrelationer i ungdomsvelfærd på universitetet i Hildesheim.

Professor Henn kaster lys over kompleksiteten af sociale relationer i uddannelse
Prof. Dr. Sarah Henn har været professor i socialpædagogik ved Universitetet i Hildesheim siden april 2025, og hendes forskning fokuserer på professionalisering af socialt arbejde. Dit fokus er på de organisatoriske forhold, der understøtter specialister i at håndtere komplekse krav. Henn understreger, at sociale professioner kræver en omfattende uddannelse, der omfatter både specialistviden og metodisk handling, men ofte kræver kreative løsninger i praksis. Denne vurdering udgør kernen i hendes videnskabelige arbejde.
Henns akademiske karriere begyndte med at studere socialpædagogik og psykologi på TU Dortmund, som hun afsluttede fra 2005 til 2011. Efter at have afsluttet sine studier var hun medlem af en ph.d.-uddannelse ved Hans Böckler Fonden fra 2011 til 2014. Hendes afhandling, som blev afleveret til University of Duisburg-professionelle team, og 2000-2002. i indlagt børne- og ungdomsværn”. Et centralt resultat af dette arbejde er erkendelsen af, at kvaliteten af refleksionen i teamet afhænger af sociale dynamikker.
Forskning i relationer i socialt arbejde
Henn planlægger i øjeblikket et etnografisk forskningsprojekt om pædagogiske relationer i børne- og ungdomsvelfærd. Her fokuserer hun på de såkaldte "fitting relations". Sammen med Fabian Kessl leder hun et forskningsprojekt på University of Wuppertal, der beskæftiger sig med ledere i den sociale sektor, og hvordan de håndterer voldskonstellationer og formodede sager om seksuel vold. Henn beskriver kompleksiteten i socialpædagogikken, der kombinerer mikro- og makrosociale dimensioner, interaktioner og sociale forhold, som særligt fascinerende.
Et centralt aspekt af professionelt socialt arbejde er at agere i relationer til de henvendte. I de indlagte ungdomsvelfærdstilbud opstår der arbejdsrelationer, der kræver både nærhed og afstand. Dette dobbelte forhold ses som en kernekompetence for socialrådgivere, da det er afgørende for at hjælpe unge mennesker med at klare livsproblemer. Intimiteten i disse relationer skaber et rum for personlig forandring og udvikling.
Refleksion og magtforhold
Men det kan også være problematisk at håndtere nærhed. Burkhard Müller postulerer, at grænseoverskridelser i hjemmeundervisningen ofte skyldes uadresseret nærhed. Faglærte er en del af de unges hverdag og fungerer ofte som projektionsflader for deres ønsker om relationer. Følelsesmæssige ønsker om opmærksomhed, der bringes ind i pædagogiske relationer, kan føre til destruktiv distance i konflikter. Et eksempel illustrerer dette: Læreren Tina konfronterer drengen Patrick direkte med hans påståede forseelse uden at give ham plads til at forklare. Din reaktion viser personlig frustration og kan have negative konsekvenser for forholdet.
Faglig nærhed kræver derfor konstant refleksion over egne reaktioner og indre impulser. Formålet er at undgå følelsesmæssige overreaktioner og aktivt at fremme de unges individuelle udvikling. Magtmidler, der anvendes af fagfolk, skal være tilstrækkeligt begrundede og må ikke bruges til at disciplinere uden refleksion. Balancegangen mellem individuel støtte og institutionelle processer er fortsat en udfordring, der kræver kontinuerlig refleksion.