Fokus på skatteetik: Giver mere gennemsigtighed faktisk mere ærlighed?
Økonom Johannes Lorenz analyserer gennemsigtighed og skattemoral i Tyskland. Resultater og politiske tiltag til skatteundgåelse.

Fokus på skatteetik: Giver mere gennemsigtighed faktisk mere ærlighed?
Diskussionen om skatteetik og gennemsigtighed er i stigende grad blevet fokus for sociale og politiske debatter i de senere år. Økonom Johannes Lorenz undersøger, om maksimal gennemsigtighed vedrørende personlige indkomstdata kan fremme skatteoverholdelse blandt borgere. I sin nuværende undersøgelse finder han på baggrund af resultaterne af tidligere forskning, at mere gennemsigtighed ikke nødvendigvis fører til højere skatteindtægter. Dette er især vigtigt i sammenhæng med tysk skattekultur, hvor ideen om at offentliggøre skattedata opfattes som usædvanlig.
I lyset af den alvorlige skatteunddragelse i Tyskland, som ifølge skøn fra University of London beløb sig til over 125 milliarder euro årligt i 2019, opstår spørgsmålet, om en bredere offentliggørelse af indkomst- og skattedata rent faktisk kan have en positiv indvirkning på skatteoverholdelse. Lorenz, der arbejder som forskningsstipendiat i det særlige forskningsområde "Accounting for Transparency" ved Paderborn Universitet, analyserer forskellige scenarier for skattegennemsigtighed i sin undersøgelse.
Undersøgelsestilgange og resultater
Til sin analyse udviklede Lorenz en "lille verden" netværksmodel. I denne model simuleres en fiktiv bydel med 1.000 indbyggere over en periode på 40 år. I denne simulering kan beboerne estimere deres naboers indkomst, for eksempel baseret på størrelsen af deres huse eller valget af biler, de ejer. Modellen forudsætter desuden en revisionssandsynlighed på 5 % om året af skattemyndighederne.
Lorenz testede tre forskellige scenarier: I det første scenarie, hvor ingen skattedata offentliggøres, er skattesvig almindeligt, fordi folk ikke ved, hvad deres naboer laver. I det andet scenarie, hvor skattepligtig indkomst offentliggøres, opstår der et socialt pres. Borgere, der erfarer, at deres naboer betaler mindre skat, har en tendens til at handle mere ærligt. Endelig viser det tredje scenarie med maksimal gennemsigtighed, at størstedelen af skatteyderne optimerer deres skatter juridisk, da frygten for opdagelse og straf for skatteunddragelse forhindrer mange i at handle svigagtigt.
Den centrale konklusion i denne undersøgelse er, at delvis gennemsigtighed genererer de højeste skatteindtægter. Mens maksimal gennemsigtighed fører til legalisering af skatteundgåelsesstrategier, er moderat offentliggørelse mere effektivt til at minimere skattetab. Lorenz har meddelt, at han vil forfine modellen yderligere i fremtidige undersøgelser.
Lovmæssige rammer for skatteunddragelse
StUmgBG, som forfølger målet om større gennemsigtighed, udvider skatteydernes forpligtelser til at samarbejde og fører til nye undersøgelsesbeføjelser for skattemyndighederne. Derudover fremmer direktiv (EU) 2011/16 automatisk udveksling af oplysninger ved grænseoverskridende beskatning. Yderligere tiltag, såsom skattelyforsvarsloven og gennemførelsesloven om minimumsbeskatningsdirektivet, viser den politiske vilje til aktivt at handle mod skatteunddragelse og skatteunddragelse.
Udfordringerne og mulighederne ved kombinationen af forskning og regulering viser, at en multifaktoriel tilgang er nødvendig for effektivt at bekæmpe skatteunddragelse. Fra nu af vil diskussionen om skattegennemsigtighed, understøttet af empirisk forskning og juridiske rammer, fortsat få større betydning.