Stor ære: Leibniz-prisen uddeles i Berlin for 40. gang!

Stor ære: Leibniz-prisen uddeles i Berlin for 40. gang!

Den 20. marts 2025 fandt den ceremonielle uddeling af Gottfried Wilhelm Leibniz-prisen sted i "Café Moscow" i Berlin. Denne vigtige hæder uddeles af den tyske forskningsfond (DFG) og uddeles for 40. gang i år. Prisen, der er værd 2,5 millioner euro, hædrer fremragende videnskabelige resultater og er beregnet til at hjælpe med at forbedre videnskabsmænds arbejdsvilkår og udvide deres forskningsmuligheder. uni-muenster.de rapporterer, at ti yderligere prisvindere blev føjet til listen over 445 fremtrædende videnskabsmænd ved denne begivenhed.

DFG-præsidenten Prof. Dr. Katja Becker åbnede arrangementet med varme hilsner. Føderale forskningsminister Cem Özdemir og den bayerske videnskabsminister Markus Blume holdt også taler, der fremhævede videnskabens vigtige indflydelse på samfundet. Som en del af prisoverrækkelsen blev udstillingen "Forskningens veje" åbnet, der viser forskellige prisvindende værker, herunder professor dr. Hubert Wolfs forskning.

Leibniz-prisen og dens vindere

Hver prisvinder krediteres med en enestående præstation inden for videnskab. I år er prof. dr. Michael Seewald fra universitetet i Münster blandt de nye prisvindere. Becker roste Seewalds internationale og tværfaglige forskningsarbejde, som spiller en vigtig rolle inden for teologiområdet. I sin tale adresserede Seewald behovet for en seriøs forståelse af teologiske videnskaber i dag.

Det er værd at bemærke, at Michael Seewald er den ellevte vinder af universitetet i Münster. Sidste år modtog prof. dr. Eva Viehmann denne hæder. DFG uddeler maksimalt ti Leibniz-priser hvert år med det formål at fremme talent inden for forskning og fremme videnskaben gennem økonomiske ressourcer. dfg.de Nævner i denne sammenhæng andre priser, som DFG uddeler for fremragende forskningsresultater, såsom Heinz Maier-Leibnitz-prisen og Communicator-prisen, som hædrer videnskabsmænd for deres offentlige formidling af forskningsresultater.

Leibniz-prisceremonien er derfor ikke kun et højdepunkt på videnskabsåret, men også et vigtigt symbol på anerkendelsen af ​​videnskabelige resultater i Tyskland. Trods festlighederne er diskussionen om akademisk frihed og dens nødvendige beskyttelse et centralt emne, som blev behandlet i velkomsttalerne. Denne diskussion vil spille en nøglerolle i Tysklands videnskabelige landskab i fremtiden.