Varme og kulde: Duisburg-professor forsker i svedens sociologi

Varme og kulde: Duisburg-professor forsker i svedens sociologi

Den 28. april 2025 blev Elena Beregow udnævnt til juniorprofessor ved University of Duisburg-Essen, hvor hun arbejder på College for Social Sciences and Humanities. Hendes fokus er på den såkaldte "sociology of sweating", et tværfagligt projekt, der undersøger spørgsmål om, hvem, hvornår, hvor og hvorfor folk sveder. Denne forskning har en direkte forbindelse, ikke kun til stigende temperaturer på grund af klimaændringer, men også til samfundsmæssige uligheder i adgangen til køling og sårbarheden hos forskellige befolkningsgrupper.

Beregow forklarer, at klimakrisen øger varmeforskellene i samfundet og kan øge specifikke gruppers sårbarhed. Formålet er at analysere det moderne ideal om kølighed, kontrol og afstand i et miljø i stigende grad præget af hedebølger. Hendes tilgang omfatter både kulturhistoriske og sansesociologiske perspektiver og omhandler svedtendens fortolkningsmønstre i forskellige sociale sammenhænge, ​​såsom fitnessstudier, saunaer, popkultur og hverdagsliv.

Tværfagligt samarbejde og internationale samarbejder

Beregow stræber aktivt efter tværfaglig udveksling og gør gavnlig brug af højskolens vilkår. Hun planlægger internationale samarbejder, blandt andet med Heat Lab ved University of California i Los Angeles (UCLA). Hun finder det særligt værdifuldt at inddrage perspektiver fra det globale syd. Hun har tidligere arbejdet på University of the Bundeswehr i München (2020-2025) og på University of Hamburg (2015-2020). Hendes afhandling om termiske figurer i socialteori blev i 2022 tildelt afhandlingsprisen for Sociologisk Teorisektion af DGS.

De øgede temperaturer, der allerede mærkes i Tyskland på grund af klimaændringer, gør deres forskning endnu mere presserende. Klimaforandringerne, som er ved at blive synlige mange steder i de varme og tørre somre, har ført til øget opmærksomhed i det tyske samfund. Usædvanligt høje temperaturer, såsom rekordhøje over 30 grader Celsius i 2019, er blevet normen, og ekstreme begivenheder som hedebølger, kraftig regn og tørke bliver mere almindelige.

Konsekvenser af klimaændringer i Tyskland

Disse ændringer har dybtgående konsekvenser for samfundet. Ifølge Robert Koch Instituttet var der 1.200 varmerelaterede dødsfald alene i Berlin og Hessen i sommeren 2018. Landbruget lider også under afgrødesvigt som følge af den igangværende tørke. Ekstreme vejrbegivenheder forårsager ikke kun for tidlige dødsfald, men kan også påvirke økonomisk velfærd og skabe infrastrukturproblemer. Byer har for eksempel et akut behov for foranstaltninger til at sikre både oversvømmelsessikring og solafskærmning.

Den føderale regering præsenterede den tyske tilpasningsstrategi til klimaændringer (DAS) i 2008, som repræsenterer et banebrydende dokument for mange tilpasningsforanstaltninger. Tilpasningsforanstaltninger er afgørende, især da klimaændringerne skrider frem gradvist på trods af vellykkede klimabeskyttelsesforanstaltninger. Eksperter understreger, at forebyggelse er mere omkostningseffektivt end at reparere skader senere, og at tilpasning og klimabeskyttelse bør gå hånd i hånd.

Elena Beregows forskning kan yde et afgørende bidrag til at udvikle en dybere forståelse af de sociale konsekvenser af klimaændringer. Med et klart fokus på de sociale dimensioner af sveden i en varmende verden, giver det et værdifuldt bidrag til diskussionen om klimaforandringer og social ulighed.

Yderligere information om virkningerne af klimaændringer i Tyskland, de nødvendige tilpasningstiltag og byernes rolle kan findes på Miljø i klasseværelset og mere specifikke aspekter af social ulighed OEGS.