International Media Psychology Conference: Fokus på digital tillid!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

International Conference on Media Psychology 2025 i Duisburg: 230 deltagere diskuterer digitale teknologier og sociale impulser.

Internationale Konferenz zur Medienpsychologie 2025 in Duisburg: 230 Teilnehmer diskutieren digitale Technologien und gesellschaftliche Impulse.
International Conference on Media Psychology 2025 i Duisburg: 230 deltagere diskuterer digitale teknologier og sociale impulser.

International Media Psychology Conference: Fokus på digital tillid!

Den 8. september 2025 vil international mediepsykologi være i fokus, da den anerkendte konference om mediepsykologi finder sted i Duisburg fra 10. til 12. september. Arrangementet, arrangeret af mediepsykologi-sektionen i det tyske psykologiske selskab, tiltrak over 230 deltagere fra 21 lande, som indsendte 221 bidrag. Denne 14. konference er dedikeret til de psykologiske og sociale dimensioner af digitale teknologier og tilbyder et forum for udveksling om mediekendskab og lovgivningsmæssige spørgsmål.

Prof. Dr. German Neubaum, en ledende skikkelse på konferencen, understreger vigtigheden af ​​sådanne internationale møder for at opnå viden om teknologier. Det Datalogiske Fakultet ved Universitetet i Duisburg-Essen benytter denne mulighed til at styrke sin tværfaglige profil, mens samarbejdet med Center for Advanced Internet Studies (CAIS) yderligere styrker Ruhr-området som videnskabeligt sted.

Diverse program og fokus

Konferenceprogrammet vil tilbyde en række forskellige formater, herunder workshops, præsentationer og postersessioner. Højdepunkterne inkluderer to keynotes: Prof. Dr. Jessica Piotrowski fra University of Amsterdam vil tale om at fremme færdigheder i det digitale samfund, mens Dr. Mitra Shamsi fra Iran vil give indsigt i digital synlighed og feministisk aktivisme i autoritære sammenhænge. Pre-conference workshops begynder den 10. september og omfatter også tilbud til ph.d.-studerende samt en workshop om AI-værktøjer i forskning.

Brugen af ​​kunstig intelligens i mediepsykologien åbner op for adskillige nye spørgsmål. Med udgivelsen af ​​Chat GPT 3 i november 2022 blev AI tilgængelig for mange ikke-tekniske mennesker og er nu blevet en håndgribelig samtalepartner. Brugere kan spørge chatbots om forskellige emner og opleve dem som venlige, hjælpsomme interaktionspartnere. GPT 4.0 muliggør nu endda realtidskommunikation med AI, hvilket yderligere uddyber spørgsmålene omkring brugen og opfattelsen af ​​chatbots. Medieundersøgelser stiller spørgsmålstegn ved, om de såkaldte medieligningsfænomener også gælder for AI-chatbots, og i hvilket omfang interaktionen med dem ligner den mellem mennesker.

Tillid til AI-systemer

Spørgsmålet om tillid spiller en central rolle i forskningen om chatbots. Nylige resultater betragter tillid som en social interaktions- og relationspartner, hvilket fører til en nuanceret analyse af de psykologiske mekanismer bag bruger-AI-interaktion. Disse emner er yderst relevante i forbindelse med den stigende integration af AI i hverdagen. AI-understøttede systemer bruger digitale massedata og kraftfulde processorer til at operere i et globalt socialt nervesystem.

Kunstig intelligens har potentialet til i betydelig grad at påvirke sociale beslutningsprocesser. Automatiske beslutningssystemer, som fx bruges i økonomiske og uddannelsesmæssige sammenhænge, ​​kan tage stilling til muligheder og risici gennem deres algoritmiske evalueringer. Disse systemer kræver derfor en høj grad af offentlig opmærksomhed og kritisk refleksion. Især algoritmisk diskrimination og de databeskyttelsesudfordringer, der opstår som følge af konstant dataindsamling og analyse, repræsenterer et væsentligt diskussionsemne.

Mens den tyske befolkning viser en moderat bevidsthed om diskriminerende AI-mønstre, er virkningerne af sådanne systemer betydelige, ifølge forskningsrapporter. Den juridiske regulering, især den generelle databeskyttelsesforordning (GDPR), sætter formelle grænser for brugen af ​​databaserede beslutningssystemer, men accepten af ​​sådanne teknologier stiger ofte under pres for effektivitet.

Sammenfattende vil 2025-konferencen om mediepsykologi ikke kun være et sted for udveksling af eksperter, men også en platform for kritisk at undersøge de udfordringer og muligheder, som digital transformation bringer med sig. De debatter, der er indledt her, vil kunne give vidtrækkende impulser til fremtidige sociale og politiske beslutninger.

For mere information og tilmelding, besøg venligst Hjemmeside for universitetet i Duisburg-Essen, den Forskningsplatform om chatbots samt Ekspertise inden for kunstig intelligens og kritisk medieundervisning.