Revolution i energisektoren: Ny brintmodel udviklet til Europa!

Revolution i energisektoren: Ny brintmodel udviklet til Europa!

Den 27. maj 2025 blev StEAM-projektet, en stor forskningsvirksomhed fra Ruhr University Bochum og University of Duisburg-Essen, afsluttet med succes. Dette præsenterer en global energisystemmodel, der blev udviklet over en periode på tre år ved hjælp af finansiering fra det føderale økonomiministerium. Denne model har til formål at forbinde el- og brintsektoren og gøres tilgængelig som open source, hvilket letter udveksling og videreudvikling af metoderne. Forskerne understreger vigtigheden af ​​udveksling med praksispartnere gennem hele processen.

Et nøgleresultat af projektet viser, at Europa indtager en særstilling: Mens kontinentet importerer store mængder brint fra Nordafrika, især fra Marokko, foregår transporten inden for Europa overvejende via rørledninger. Skibstransport er fortsat uattraktiv på grund af utilstrækkelige forbindelser i visse regioner. Særligt bemærkelsesværdige er de forventede langsigtede marginalomkostninger for brint i Europa, som forventes at være omkring 110 euro/MWh (svarende til omkring 3,30 euro/kg brint) i 2040.

Omkostninger og potentiale i andre regioner

Til sammenligning er Sydamerika en region med væsentligt lavere langsigtede marginalomkostninger, som er omkring 80 euro/MWh (2,40 euro/kg brint). Den lange afstand giver dog uattraktive transportforhold i dette område. Eksperter påpeger, at højere kvalitet og mere transportable derivater kunne produceres lokalt og derefter eksporteres.

Adskillige casestudier blev udført i forbindelse med europæisk regulering af grøn brint, globale kapitalomkostninger og rampe-up-begrænsninger i udvidelsen af ​​vedvarende energi. Den udviklede model er beregnet til at understøtte politik og erhvervsliv i at træffe databaserede beslutninger.

Nationale brintstrategier i en global sammenhæng

I en global sammenhæng er brint (H2) blevet en nøglespiller i fremtidens vedvarende energisystemer. En analyse fra 2020 sammenlignede 16 landes og EU's brintstrategier. Fokus er på de forskellige grader af specificitet, fokuspunkter og mål for disse strategier. Japan, Frankrig, Sydkorea og Australien har allerede offentliggjort vigtige strategier forud for den seneste udvikling, hvor over 20 lande har annonceret eller planlægger en brintstrategi inden 2020.

Aktuelle tendenser viser, at efter et lille fald i udgivelserne i 2022, steg antallet af nye planer tilbage til 2021-niveauet i 2023. Der er nu i alt 41 strategidokumenter og fire revisioner på regeringsniveau. Lande, der repræsenterer over 80 % af det globale bruttonationalprodukt, forventes at udvikle en brintstrategi inden 2025.

Nationale strategier har ofte til formål at reducere drivhusgasemissioner, integrere vedvarende energi og diversificere energikilder. Mulighederne for økonomisk vækst gennem nye arbejdspladser og teknologieksport er også stærkt understreget. Samtidig kræver udvidelse af produktionskapaciteten og den nødvendige transportinfrastruktur for brint koordineret offentlig finansiering og støtte.

Internationale brintpartnerskaber opstår i stigende grad gennem bilaterale og trilaterale aftaler, men implementeringen af ​​politiske tiltag lever ofte ikke op til de definerede mål. Gennem hele diskussionen er både udfordringerne og potentialet på brintmarkedet klart skitseret og kræver en overordnet energipolitisk strategi.

Yderligere detaljerede årlige tendenser og analyser af omkostninger til brintproduktion kan findes i rapporterne fra stiftung-umweltenergierecht.de og de omfattende undersøgelser af Verdens Energiråd.