Dyreforsøg under pres: Forskere kræver nødvendig forskning!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Den 24. april 2025 støtter 110 RUB-forskere dyreforsøg til medicinske fremskridt og opfordrer til ansvarlig forskning.

Am 24.04.2025 unterstützen 110 Wissenschaftler der RUB Tierversuche für medizinischen Fortschritt und fordern verantwortungsvolle Forschung.
Den 24. april 2025 støtter 110 RUB-forskere dyreforsøg til medicinske fremskridt og opfordrer til ansvarlig forskning.

Dyreforsøg under pres: Forskere kræver nødvendig forskning!

Den internationale forsøgsdyrs dag fejres den 24. april 2025. På denne dag forpligter 110 førende videnskabsmænd fra Tyskland sig til deres dyreforsøg. Blandt underskriverne er biopsykologen prof. Dr. Onur Güntürkün fra Ruhr Universitetet i Bochum. Kampagnen ledes af professor Dr. Frank Kirchhoff fra Saarland University organiseret. Sammen erklærer de: "Vi tester på dyr!"

Underskriverne understreger behovet for dyreforsøg til medicinske fremskridt og udvikling af nye terapier. Kirchhoff understreger, at disse eksperimenter er uundværlige for grundforskning. Dyreforsøg har muliggjort betydelige fremskridt i medicinhistorien, for eksempel inden for udvikling af antibiotika og vacciner. Forskning er dog et kontroversielt emne, der rejser etiske og moralske spørgsmål.

Dyreforsøg i grundforskning

I deres fælles udtalelse gør forskerne det klart, at dyreforsøg er vigtige for at forstå komplekse processer i levende organismer. Prof. Güntürkün forklarer, at dyreforsøg hjalp ham med at fremme forståelsen af ​​tænkning i hjernen. Det understreges også, at dyreforsøg skaber et væsentligt grundlag for klinisk forskning.

Underskriverne kommer fra en række tyske institutioner, herunder universiteter, Max Planck Society og Leibniz og Helmholtz Associations. Mange af dem er aktive i ledende stillinger i videnskabelige samfund, hvilket illustrerer vigtigheden af ​​dette emne. Det påpeges også, at dyreforsøg udføres under strenge etiske og lovmæssige krav.

Etik af dyreforsøg

Diskussionen om dyreforsøg er ikke ny. Det går tilbage til oldtiden og har udviklet sig yderligere gennem århundreder. Dyreforsøg oplevede et boom, især i det 19. og 20. århundrede, hvor det blev brugt på en standardiseret måde til at teste medicinske behandlinger. På trods af deres betydning er de blevet kritiseret, da modstandere efterspørger dyrefrie alternativer. Kritikere fremhæver dyrenes ret til liv og frihed.

For at minimere dyrelidelser er det etiske princip i "3R'erne" blevet etableret: Erstat, Reducer og Forfin. Dette princip tjener som rettesnor i biomedicinsk forskning. Dyreforsøg bør erstattes af alternative metoder, hvor det er muligt. Hvor dette ikke er muligt, reduceres antallet af forsøgsdyr til et nødvendigt minimum, samtidig med at der sikres artsegnede opstaldningsforhold.

Dyreforsøg er godkendt af etiske udvalg, der gennemgår etiske standarder og sikrer overholdelse af 3R-principperne. Disse foranstaltninger skal bidrage til at sikre dyrenes velfærd og fremme ansvarlig adfærd inden for forskning.

Bæredygtig forskning for menneskers og dyrs velbefindende

Forskernes kampagne er ledsaget af informationsinitiativet "Forstå dyreforsøg", som udfører pædagogisk arbejde om emnet. Målet er ansvarlig forskning for menneskers og dyrs trivsel. Dyreforsøg er stadig nødvendige for forskning i sygdomme som Alzheimers, kræft, diabetes og sjældne genetiske sygdomme. Et fire-siders papir med vigtige opdagelser muliggjort gennem dyreforsøg og en liste over underskrivere er inkluderet i kampagnen.

På trods af den ophedede debat om dyreforsøg, er det videnskabelige samfund fortsat bevidst om sit ansvar over for dyr. Integrationen af ​​cellekultur og organoide modeller anses for nødvendig i fremtidige forskningsprogrammer for yderligere at reducere behovet for dyreforsøg og kombinere det med alternative forskningsmetoder. Status på diskussionen og udfordringerne i dyreforsøgs etik viser, at dette fortsat er et komplekst og kontroversielt emne, som fortsat skal diskuteres intensivt i fremtiden.