Konspirationsoverbevisninger: Hvordan kriser former vores måde at tænke på!

Konspirationsoverbevisninger: Hvordan kriser former vores måde at tænke på!

Fra den 7. maj 2025 genererer forskning i konspirationsoverbevisninger fortsat interesse for samfundsvidenskab. Florian Hessel, en anerkendt samfundsforsker, analyserer fremkomsten af ​​konspirationsideer siden det 19. århundrede. Han bemærker, at disse ideer er særligt cykliske i forskellige faser af historien. Især under Covid-pandemien oplevede konspirationsideer som kritik af vaccinationer og alternativ medicin et stærkt opsving.

Hessel taler om et paradoksalt fænomen: Når de først er steget op, accepterer medlemmerne af sådanne religiøse samfund ofte tjenester fra HEMMELIGE MÆGER. Men opfattelsen af ​​kriser kan også ændre sig. Et fald i følelsen af ​​krise fører til et fald i udbredelsen af ​​disse ideer.

Kernen i konspirationsmyterne

Kernen i konspirationsoverbevisninger er troen på skjulte, magtfulde grupper, der manipulerer eller kontrollerer samfundet. Historisk set kan sådanne overbevisninger spores tilbage til den industrielle revolution og den franske revolution. Sidstnævnte revolution banede vejen for myter om Illuminati og frimurerne.

I det 19. århundrede udviklede teorien om den jødiske verdenskonspiration sig, som blev udnyttet af nazisterne. Hessel adresserer disse myters vedvarende forbindelse med antisemitiske, fremmedhadske og antifeministiske synspunkter, som ofte udviser en autoritær og antidemokratisk karakter.

Sociale og psykologiske aspekter

De nuværende konspirationsideer spredes primært gennem digitale sociale medier. En undersøgelse foretaget af Leipzig Authoritarianism Study viser, at omkring en tredjedel af de adspurgte accepterer sådanne ideer som en forklaringsmodel. Disse ideer undergraver ikke kun demokratiets grundlag, men gør også en respektfuld dialog i samfundet vanskelig.

Hessel understreger, at fænomenet konspirationstro også kan ses som et symptom på sociale forhold og det politisk-kulturelle klima. For at modvirke disse antidemokratiske strømninger er uddannelse, oplysning og social retfærdighed afgørende. Det er vigtigt at tolerere modsætninger og anerkende andre legitime interesser.

Psykologisk forskning har vist, at mennesker med en tendens til at tro på konspiration har en tendens til at søge efter orden i en kaotisk verden. Denne tendens kan føre til højere selvværd og hjælpe med at bringe orden i verden. Undersøgelser af Ted Goertzel i 1990'erne og af Jennifer A. Whitson og Adam D. Galinsky i 2008 gør det klart, at denne tro tilfredsstiller eksistentielle, sociale og epistemiske behov. Især i krisesituationer leder folk efter kontrol og sikkerhed, hvilket kan øge troen på konspiration.

Derudover viser nyere beviser, at kognitive forvrængninger spiller en rolle i konspirationstænkning. Dette gælder især for drastiske begivenheder. Dramatiske omvæltninger, såsom en national leders død, øger ofte troen på konspirationer. Beviser tyder på, at forskning i konspirationsoverbevisninger er blevet systematiseret og i stigende grad teoretisk baseret.

I en tid, hvor autoritære strukturer ofte fungerer som bekvemme tilflugtssteder, kræver demokrati aktiv læring og engagement. Ikke desto mindre ser Hessel håb i menneskers evne til at ræsonnere og deres engagement i solidaritet i samfundet. Udfordringen er fortsat at besejre spredningen af ​​konspirationsteorier og fremme åben dialog, der er i overensstemmelse med demokratiets grundlag.

For yderligere information om emnet og forskellige aspekter af konspirationstro, kan du finde detaljerede analyser på news.rub.de, unipub.uni-graz.at og bpb.de.