Biologiens fremtid: Workshop i Bielefeld om molekylær analyse!
Workshop på UNI Bielefeld om nye eksperimentelle metoder i biologi: 30. juni - 1. juli i ZiF, gratis tilmelding indtil 2. juni.

Biologiens fremtid: Workshop i Bielefeld om molekylær analyse!
En workshop med titlen "New Directions in Experimental Mathematics" vil finde sted den 30. juni og den 1. juli 2025 på Center for Interdisciplinær Forskning (ZiF) i Bielefeld. Denne workshop, som samler eksperter fra felterne matematik, biologi og datalogi, har til formål at udforske nye eksperimentelle metoder til at analysere genetiske data. Arrangementet vil blive ledet af anerkendte videnskabsmænd, herunder professor Dr. Victor Chepoi fra Aix-Marseille Universitet og professor Dr. Katharina T. Huber fra University of Norwich og professor Dr. Kay Nieselt fra University of Tübingen. Professor Dr. yder også et særligt bidrag. Jens Stoye fra Bielefeld Universitet. Deltagelse i workshoppen er gratis; tilmelding er påkrævet senest den 2. juni 2025.
Diskussionen vil fokusere på at forbedre forståelsen af molekylærbiologi gennem beregningsmodeller og matematiske teorier. Deltagende eksperter vil kaste lys over matematiske og beregningsmæssige tilgange til løsning af komplekse biologiske spørgsmål. Emner som fylogenetiske netværk, diskrete metriske rum og algoritmiske analyser af genomændringer vil være centrale elementer i begivenheden.
Forskningsprioriteter og applikationer
En central bekymring for workshopdeltagerne er udviklingen af nye metoder til biologisk forskning. Dette sker på baggrund af fremskridt digitalisering og kvantitativt orienterede tilgange inden for biologi. Samspillet mellem teoretisk biologi og anvendt matematik kan potentielt give ny indsigt i komplekse biologiske systemer. Brugen af algoritmer til at bestemme grader af relationer og skabelsen af fylogenetiske træer diskuteres også på dette forum. Disse videnskabelige tilgange er centrale for fylogenetikken, som er intensivt beskæftiget med studiet af herkomst og analyse af genetiske data. Moderne metoder såsom maximum likelihood-metoden og Bayesiansk inferens anvendes. Wikipedia forklarer, at fylogenetiske metoder bruges ikke kun i biologien, men også i lingvistik, for eksempel ved bestemmelse af det oprindelige hjemland for den indoeuropæiske sprogfamilie.
Workshoppen vil også blive overværet af professor Dr. Honor Andreas Dress, som anses for at være en pioner inden for analyse af stamtræer og genetiske sammenhænge. Hans forskning har givet et betydeligt skub til forståelsen af fællesskaber og deres evolutionære processer. Hans tilgange, især inden for matematisk modellering, anses for at være særligt autoritative. Deltagerne vil også udforske den praktiske anvendelse af disse modeller i kræftforskning til at analysere tumormutationer, hvilket understreger relevansen af disse metoder i moderne medicin.
Matematisk modellering som nøglen til viden
Den tværfaglige arbejdsgruppe, der samler disse emner, er dedikeret til den teoretiske beskrivelse af komplekse naturlige systemer. Et centralt aspekt er implementeringen af disse teorier i matematiske modeller, som muliggør dybere indsigt i levende systemers organisering og funktion. Numeriske simuleringer, dataanalyser og statistisk fysik spiller en afgørende rolle. De udviklede koncepter vil også blive anvendt på komplekse økosystemmodeller, såsom Vadehavet, og vil analysere stabiliteten og dynamikken i biodiversiteten i økologiske samfund. UOL fremhæver, at disse tilgange også er vigtige i studiet af bioinvasioner og epidemier, hvilket kun forstærker det tværfaglige omfang af workshoppen.