Bro mellem neurovidenskab og kunstig intelligens: Fatma Deniz inspirerer ved #rp25

Bro mellem neurovidenskab og kunstig intelligens: Fatma Deniz inspirerer ved #rp25

Den 25. april 2025 fandt et opsigtsvækkende foredrag af Fatma Deniz sted på #rp25, som handlede om repræsentationen af ​​sproget i den menneskelige hjerne og dets sammenligning med store sprogmodeller. Fatma Deniz, en førende neurovidenskabsmand og datalog, er i øjeblikket fuld professor i datalogi ved det tekniske universitet i Berlin og også vicepræsident for digitalisering og bæredygtighed. I sit foredrag understregede hun, at komplekse neurale netværk spiller en central rolle i menneskelig sprogforståelse, og at semantisk bearbejdning sker i lignende hjerneregioner som i store sprogmodeller, der bruges i kunstig intelligens (AI) i dag.

Målet med Deniz' forskning er at bygge bro mellem neurovidenskab og kunstig intelligens. Deres resultater kunne have praktiske anvendelser, især til behandling af sprogforstyrrelser og udvikling af AI-systemer, der har menneskelignende sproglige evner. Disse teknologier er afgørende for at uddybe vores forståelse af de underliggende mekanismer for sprogbehandling, som bliver stadig vigtigere i den digitale humaniora.

Neurokognitive modeller for sprogbehandling

Et andet vigtigt emne i den nuværende forskning er neurokognitive modeller for auditiv sprogforståelse hos voksne. Disse modeller giver en ramme for tidsserier og funktionel neuroanatomi, der påvirker syntaktiske, semantiske såvel som leksikalske processer. Separate netværk i venstre hjernehalvdel spiller en rolle, mens prosodiske processer finder sted i højre hjernehalvdel. Forskningen har til formål at beskrive de funktionelle og strukturelle relationer mellem vigtige sprogrelaterede områder af hjernen, såsom de temporale, frontale og subkortikale områder.

Endvidere undersøges, hvordan disse sproglige elementer interagerer med andre sproglige og ikke-sproglige områder, såsom hukommelse og følelser. Dette fører til en udvidet forståelse af sprogets hierarkiske behandlingssystemer, som er af central betydning for udviklingen af ​​kraftfulde AI-modeller.

Kunstig intelligens og dens rolle i humaniora

Kunstig intelligens og maskinlæring er nu blevet grundlæggende elementer i den digitale humaniora. De muliggør nye måder at analysere, strukturere og fortolke komplekse data på. AI kombinerer traditionelle humanistiske metoder med kraftfulde algoritmer, hvilket skaber nye muligheder for mønstergenkendelse og analyse af store mængder data.

AI-systemer er i stand til at behandle naturligt sprog og billeder, tilpasse sig ny information ved hjælp af passende algoritmer og løse komplekse opgaver automatisk. Inden for humaniora bruges AI ofte til analyse af store data, automatisk tekstgenkendelse og kulturel analyse af visuelle og auditive medier. Dette viser ikke kun den merværdi, som disse teknologier tilbyder, men også deres potentielle indflydelse på forskningens fremtid.

Sammenfattende repræsenterer kombinationen af ​​neurovidenskab og kunstig intelligens en lovende vej for den videre udvikling af sprogbehandlingssystemer. Fatma Deniz' resultater kunne være medvirkende til både at optimere behandlingen af ​​sprogforstyrrelser og udvikle AI-systemer, der har menneskelignende sproglige evner.