Suche
Mein Konto
Forskere afslører hemmeligheden bag dinosaurernæring!
Et forskerhold fra Kiel University bruger DMTA til at studere dinosaurernes livsstil og deres fødeindtagelse i juraperioden.
Forskere afslører hemmeligheden bag dinosaurernæring!
Et internationalt forskerhold har studeret gigantiske dinosaurers livsstil i juraperioden og fået banebrydende indsigt. Under ledelse af Dr. Daniela E. Winkler fra Universitetet i Kiel, Dr. Emanuel Tschopp fra Det Frie Universitet i Berlin og André Saleiro fra Universitetet i NOVA Lissabon, analyserede holdet sliddet af tænder i forskellige sauropoder. Denne undersøgelse, baseret på Dental Microwear Texture Analysis (DMTA) metoden, bringer nye perspektiver på kost og adfærd hos disse imponerende forhistoriske væsner.
DMTA, der oprindeligt er udviklet til pattedyr, er nu systematisk blevet brugt i sauropoder for første gang. I alt 322 højopløselige 3D-scanninger af tandoverflader fra tre vigtige dinosaursteder - Lourinhã-formationen i Portugal, Morrison-formationen i USA og Tendaguru-formationen i Tanzania - blev analyseret. Prøverne omfattede 39 tænder, opnået enten direkte fra fossiler eller som silikoneaftryk. Disse tegn på slid viser, hvad dyrene spiste i de sidste dage eller uger af deres liv. Signifikante forskelle i slidmønstre blev fundet mellem forskellige sauropodgrupper og regioner.
Resultater og fund
Resultaterne af undersøgelsen er komplekse. For eksempel viser flagelliske audater som Diplodocus stor variation i deres slidmønstre, hvilket indikerer skiftende fødekilder. I modsætning hertil viser camarasaurer fra Portugal og USA meget ensartede slidmærker. Dette tyder på, at disse dyr udførte sæsonbestemte migrationer for at få mad. Titanosauriforme fra Tanzania viser på den anden side stærkere og mere komplekse slidmønstre forårsaget af de tropiske til halvtørre klimaforhold og sandede planter i deres miljø. Disse tænder er mere slidte end dem fra andre regioner, hvilket identificerer klimafaktoren som en vigtig indflydelse.
Undersøgelsen viser også, at økologiske principper som nichedannelse og migrationsadfærd også var vigtige for 150 millioner år siden. Forskerne planlægger at udføre fremtidige undersøgelser for at udforske forskelle i kost mellem unge og voksne, samt tilpasninger i dværgformer. Dens mål er at udvide forståelsen af palæøkologiske sammenhænge og biodiversitetsforskning. Den oprindelige udgivelse af denne forskning er annonceret i tidsskriftet "Nature Ecology and Evolution", hvilket understreger værkets relevans.
Betydningen af tandmikroforandringsanalyse
DMTA er ikke kun dedikeret til undersøgelsen af sauropoder. Det er også blevet brugt med succes til at analysere fødevanerne hos theropoder som Allosaurus og Tyrannosaurus rex. En undersøgelse udført af University of Tokyo i samarbejde med University of Mainz og University of Hamburg brugte denne metode til at undersøge 48 tænder, herunder 34 fra theropoder og 14 fra krokodiller. Analyse af ridsemønstre afslørede få tegn på knogleknusning i de undersøgte theropoder, hvilket tyder på alternative diæter eller særligt velbevarede tænder.
Der var også forskelle mellem unge og voksne dinosaurer: Unge dinosaurer havde mere tandslid, hvilket tyder på hyppigere spisning af ådsler. Det er også interessant, at DMTA kan være med til at rekonstruere kost for uddøde dyr og deres økosystemer, hvilket er af stor betydning for forståelsen af evolutionær udvikling. Metoden kan anvendes til fremtidige undersøgelser af langhalsede sauropoder og endda mundslid hos insekter.
Sammenfattende tegner den mangfoldige forskning i dinosaurernes kost, der spænder over forskellige arter af planteædende og kødædende dinosaurer, et komplekst billede af disse dyrs livsstil. Ved hjælp af coprolites, det fossiliserede ekskrementer, var forskerne i stand til at drage konklusioner om fodringsadfærd og dermed lære mere om de miljømæssige påvirkninger fra de respektive epoker. Dinosaurer levede anderledes - som planteædere, kødædere, fiskeædere eller altædende - hvilket understreger deres evne til at tilpasse sig forskellige levesteder og fødekilder. Dybere analyser af tandformer og slid spiller en central rolle i denne forskning og åbner nye horisonter for palæontologi.