Forskningsfly HALO: Ny indsigt i klimaet i det sydlige Ocean!
HALO forskningsfly vil lette over det sydlige ocean i september 2025 for at studere skyer og aerosoler til klimaforskning.

Forskningsfly HALO: Ny indsigt i klimaet i det sydlige Ocean!
HALO-forskningsflyet, der bruges til vigtige atmosfæriske og klimastudier, skal påbegynde en betydelig mission over Sydhavet i september 2025. Missionen, kendt som HALO-Syd, vil finde sted fra begyndelsen af september til midten af oktober 2025 og vil fokusere på at studere skyforholdene i denne unikke region. Højt DLR Forskningsflåden vil operere fra Christchurch, New Zealand og vil gennemføre cirka 176 flyvetimer i løbet af de fem uger.
Et centralt punkt i HALO Syd-missionen er målet om at lukke videnshuller i klimamodeller. Samspillet mellem skyer, aerosoler og stråling undersøges for at forbedre vores forståelse af atmosfæriske forhold. Det kunne resultere i en fascinerende opdagelse: I regionen omkring Antarktis er atmosfæren særlig ren, hvilket er karakteristisk for forhold med lavere emissioner.
Teknologisk udstyr
HALO har forskellige state-of-the-art instrumenter til rådighed for omfattende målinger. De vigtigste måleprober omfatter PCASP-100X (Passive Cavity Aerosol Spectrometer Probe) og PIP-sonden (Precipitation Imaging Probe). Mens PCASP-100X undersøger aerosolstørrelsesfordelinger i området fra 0,12 til 3,5 mikrometer, afbilder PIP-sonden skypartikler mellem 100 og 6.400 mikrometer. Missionen understøttes også af data fra den japanske vejrsatellit HIMAWARI-9, som giver klassifikationer for skytyper.
Forskningsmissionen er en del af et større internationalt projekt, hvor omkring 50 forskere fra forskellige institutioner er involveret. Højt HALO forskning Målingerne omfatter også kulilte, nitrogenoxider, metan og ozon. Disse og andre målinger såsom aerosolstørrelsesfordelinger, partikelflygtighed og egenskaber af skykondensationskerner vil give værdifulde data til klimaforskning.
De vigtigste måleinstrumenter
De anvendte instrumenter omfatter:
- SMART-Albedometer, das die spektrale Strahlungsintensität im Bereich von 350-2200 nm misst.
- DLR-intern entwickelte Geräte wie das AMTEX-2 zur Messung von NO, NOy, und das SOPAMA zur Analyse von schwarzen Kohlenstoffpartikeln.
- Forschungseinrichtungen wie TROPOS leisten mit unterschiedlichsten Geräten, wie dem miniCCNC, ebenfalls wertvolle Beiträge zur Messung von Aerosoleigenschaften.
- Zusätzlich wird die Anzahl der Eiskeime parallel zu Wolkenpartikeln erstmals erfasst, was einen innovativen Ansatz darstellt, die Wechselwirkungen in der Atmosphäre besser zu verstehen.
De første målingsflyvninger er planlagt til anden uge af september 2025, mens HALO-forskningsflyene vil blive ombygget til brug i slutningen af august. Eksperter frygter, at der på den sydlige halvkugle, hvor der er færre partikler, også vil være mindre skydannelse. Dette kan få betydelige konsekvenser for klimaudviklingen i denne region.
Samlet set lover HALO Syd-missionen at give lovende indsigt i klimaforskningen ved at fokusere på aspekter, der hidtil er utilstrækkeligt undersøgt. Kombinationen af avanceret teknologi og internationalt samarbejde er en afgørende faktor for at uddybe vores forståelse af menneskelige aktiviteters indflydelse på klimaet.