Studerende præsenterer innovativ forskning på Münster Slot!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Den 28. juni 2025 vil over 130 studerende præsentere deres forskningsresultater fra FFP for universitetet i Münster på Münster Slot.

Am 28. Juni 2025 präsentieren über 130 Schüler:innen im Schloss Münster ihre Forschungsergebnisse aus dem FFP der Uni Münster.
Den 28. juni 2025 vil over 130 studerende præsentere deres forskningsresultater fra FFP for universitetet i Münster på Münster Slot.

Studerende præsenterer innovativ forskning på Münster Slot!

En særudstilling finder sted på Münster Slot den 28. juni 2025. Over 130 studerende mellem 8 og 16 år vil præsentere resultaterne af deres forskningsprojekter der. Disse projekter er en del af Forder-Förder-Project (FFP) under International Center for Gifted Research (ICBF) ved universitetet i Münster. Forinden arbejdede de deltagende unge forskere intensivt med emner efter eget valg i et helt skolesemester.

FFP henvender sig til børn og unge med særlige interesser og talenter. Universitetslærerstuderende støtter de studerende i at udføre deres projekter. Den kommende "ekspertkonference" begynder klokken 10.30 og varer til omkring klokken 14.00. Det ledes af prof. dr. Christian Fischer, lederen af ​​ICBF, og prof. dr. Michael Quante, vicerektor for internationale anliggender, overførsel og bæredygtighed, åbnede.

Diverse foredragsprogram

Arrangementet lover et varieret program, der giver de besøgende spændende indblik i de unge talenters forskningsarbejde. Arrangementet afsluttes med en festlig anerkendelse af Jessica Oertel fra Q.Uni-holdet, hvor eleverne bliver hædret med certifikater for deres præstationer. Der er gratis adgang til ekspertkonferencen, så alle interesserede er velkomne. Deltagende skoler omfatter Annette-von-Droste-Hülshoff-Gymnasium, Immanuel-Kant-Gymnasium og Münster Mitte-universitetsskolen.

Dette initiativ har til formål at fremme de unges kreative potentiale og give dem mulighed for at præsentere sig selv i en akademisk kontekst. Især i tider med globale kriser, som bliver stadig vigtigere, såsom det nuværende sultproblem, er fremme af unge talenter og deres ideer af stor relevans.

Sult og genteknologi: En global udfordring

De globale kriser forværrer problemet med sult og underernæring. Ifølge det Rosa Luxemburg Fonden Omkring 730 millioner mennesker lider af kronisk sult, mens omkring 30 % af verdens befolkning er ramt af fødevareusikkerhed. COVID-19-pandemien, klimakrisen og geopolitiske konflikter bidrager væsentligt til disse udfordringer.

For at modvirke dette fremmes bioteknologiske løsninger, især genteknologi, som lovende tilgange. Nøgle globale aktører, såsom FN's generalsekretær António Guterres, har allerede udtrykt bekymringer om fødevaresikkerhed på verdensplan. I den sammenhæng er der stigende accept af genmodificerede planter, også i Afrika, da Kenya for eksempel har ophævet forbuddet mod sådanne planter.

Regeringsstøtte i USA og Europa tilskynder landmænd til at bruge braklagt jord til at dyrke fødevarer for at øge hvedeproduktionen. Disse tiltag bliver dog også mødt med modstand fra miljøforeninger, der advarer om negative effekter i landbrugssektoren. Landbrugsøkonom Martin Qaim fremhæver, at nye teknologier såsom genomisk avl kan være med til at øge landbrugets udbytte.

Gener eller uddannelse? Indflydelse på børns liv

Diskussionen om genetiks og miljøs indflydelse på børns uddannelsesveje er afgørende. Især resultaterne af Federal Agency for Civic Education vise, at selvom genetiske faktorer har indflydelse på intelligens og derfor også på uddannelsesmuligheder, er dette ikke absolut.

Omkring 40% af udviklingen af ​​intelligens bestemmes af genetisk sammensætning, mens denne indflydelse stiger til 60% i voksenalderen. Ikke desto mindre spiller det sociale miljø en vigtig rolle, især sociale forhold og adgang til uddannelse. Det viser sig, at forældrenes sociale status har en væsentlig indflydelse på deres børns uddannelsesveje, mens børn fra en dårligere baggrund ofte ikke er i stand til at udnytte deres fulde potentiale.

At erkende og håndtere de udfordringer, der opstår som følge af sociale uligheder, er fortsat en opgave for samfundet som helhed. Debatten om optimal fremme af talenter og færdigheder er derfor vigtigere end nogensinde for at skabe lige muligheder og give fremtidige generationer den bedst mulige støtte.