Miljøforurening øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Det internationale forskerhold ved UNI Mainz undersøger miljøfaktorer og deres indflydelse på hjerte-kar-sygdomme.

Das internationale Forschungsteam von UNI Mainz untersucht Umweltfaktoren und deren Einfluss auf Herz-Kreislauf-Erkrankungen.
Det internationale forskerhold ved UNI Mainz undersøger miljøfaktorer og deres indflydelse på hjerte-kar-sygdomme.

Miljøforurening øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme!

Miljøfaktorer har en betydelig indvirkning på sundheden i det kardiovaskulære system. Aktuelle undersøgelser viser, at elementer som fint støv, støj, varme og kemisk forurening øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme markant. Disse resultater kommer fra en omfattende gennemgang offentliggjort i tidsskriftetKardiovaskulær forskningblev udgivet og involverede et internationalt forskerhold med eksperter fra Mainz, København, München, Barcelona, ​​​​Edinburgh og Boston. Hjerte-kar-sygdomme er den mest almindelige dødsårsag på verdensplan, og i Tyskland tegner de sig for omkring 40 procent af alle dødsfald, som dokumenteret af Robert Koch Instituttet.

Hjerte-kar-sygdomme omfatter hjerteanfald, slagtilfælde, koronar hjertesygdom og forhøjet blodtryk. Ud over traditionelt kendte risikofaktorer som fedme, diabetes, rygning, mangel på motion og usund kost, er eksterne miljøbelastninger også vigtige. Samtidig eksponering for flere af disse stressfaktorer er særlig skadelig, hvilket bringer konceptet om det multimodale eksposom i fokus. Denne model tager højde for, hvordan miljøbelastninger interagerer med hinanden gennem en persons livsforløb og påvirker deres helbred.

En multifaktoriel tilgang til sundhed

Miljøfaktorers indflydelse på sundheden er ikke kun teoretisk, men solidt forankret i virkeligheden. Ifølge en analyse i fagtidsskriftetNaturanmeldelse KardiologiTo tredjedele af de årlige dødsfald på verdensplan er forårsaget af kroniske, ikke-smitsomme sygdomme, hvor hjerte-kar-sygdomme er den største gruppe. Dette forværres yderligere af den aldrende befolkning og stigende miljøstressfaktorer. Eksperter anslår, at omkring to tredjedele af disse ikke-smitsomme sygdomme er forårsaget af miljøeksponering, mens cirka 16 til 22 procent af de globale dødsfald er forårsaget af kemisk forurening.

Forskning viser, at faktorer som oxidativt stress, forstyrrelser i døgnrytmen og øgede niveauer af inflammation fører til en højere modtagelighed for hjerte-kar-sygdomme. Støjens og luftforureningens rolle er særligt relevant her. I byområder dør næsten 400 mennesker hver dag i Frankrig af hjerte-kar-sygdomme, som er den næststørste dødsårsag der.

Forebyggelse gennem bæredygtige tiltag

For at modvirke disse bekymrende udviklingstendenser er strengere miljø- og støjbeskyttelseslove samt bæredygtig byplanlægning afgørende. Undersøgelser har vist, at høje niveauer af støjforurening, som dem der findes i mange byområder, korrelerer med en stigning i iskæmisk hjertesygdom. Støj forstyrrer søvnmønstre, øger stresshormoner og kan føre til skadelige metaboliske ændringer, der øger langsigtet kardiovaskulær risiko.

Et andet aspekt at overveje er igangværende forskning i eksponeringen. Avancerede metoder, såsom mobile sensorer og satellitbaseret eksponeringsregistrering, gør det muligt bedre at kvantificere interaktionerne mellem en række forskellige miljøforurening og deres sundhedseffekter. Sådanne undersøgelser er afgørende for at udvikle effektive forebyggelsesstrategier mod hjerte-kar-sygdomme, der også fokuserer på individuelle eksponeringer og deres biologiske effekter.

I sidste ende opdaterer disse resultater vores forståelse af, hvordan miljøfaktorer påvirker kardiovaskulær sundhed. En integreret tilgang, der tager hensyn til både individuelle og kollektive sundhedsfaktorer er afgørende for at forbedre den overordnede livskvalitet i en stadig mere urbaniseret verden.

Yderligere information kan findes i de detaljerede rapporter fra Mainz Universitetsmedicin, Tysk Center for Kardiovaskulær Forskning og Fremtidens Videnskaber.