Forskning efter Corona: Fund for samfundets fremtid!
University of Cottbus planlægger en ny udgave om Covid-19-forskning, der udkommer i december 2025. Deadline: 30. april 2025.

Forskning efter Corona: Fund for samfundets fremtid!
Corona-pandemien har haft en varig indvirkning ikke kun på medicinske, men også på sociale og økonomiske strukturer verden over. En revideret ny udgave af en artikelsamling om Covid-19 er planlagt til 2025 for at belyse de sociale, politiske og økonomiske konsekvenser af pandemien. Som Bauhaus Universitet Weimar rapporter, aktuelle forskningsresultater og nye perspektiver bør præsenteres i denne sammenhæng. Forfattere opfordres til at indsende praksisorienterede essays, der fremhæver resultater fra en bred vifte af discipliner om Corona-krisen og potentielle fremtidige pandemier.
Der bør lægges særlig vægt på mulighederne og risiciene ved digitale kommunikationsteknologier samt implikationerne for pædagogik og samfundsopbygning. Indsendte bidrag er velkomne indtil den 30. april 2025 og vil blive vurderet anonymt i peer review-processen. Den reviderede samling er planlagt til at blive udgivet i december 2025.
Social effekt i fokus
De forskellige byrder forårsaget af særlige arbejdsforhold under pandemien er et centralt emne i den aktuelle forskning. De Forbundsministeriet for uddannelse og forskning (BMBF) finansierer samfundsvidenskabelige og humanistiske forskningsprojekter for at overvinde disse udfordringer. Fokus er på at udvikle løsninger på fremtidige kriser for at reducere de negative sociale påvirkninger.
En undersøgelse præsenteret på en nylig interim konference viser, at sociale relationer har været afgørende for trivsel under pandemien. Fremtidige kriser kræver målrettet støtte til sociale rum for at imødegå byrderne. Det viste sig, at gennemtænkte organisationsstrukturer og netværk er nødvendige for at forebygge sociale problemer, især i krisetider.
Demokrati og social deltagelse
Et bekymrende fund viser, at tilliden til politik faldt under pandemien. Dette tilskyndede til en stigning i konspirationsfortællinger og antidemokratiske holdninger. Omkring en tredjedel af de adspurgte følte sig sårbare over for sådanne fortællinger. BMBF understreger, at der skal udvikles demokratiske uddannelses- og diskussionsrum for at modvirke denne negative udvikling.
Indsigt i 18 finansierede projekter illustrerer dybden og kompleksiteten af udfordringerne. Fra studiet af langsigtede sociale relationer til stigmatisering af dele af befolkningen til det særlige pres på basale arbejdere: talrige emner undersøges. Projekter som "LoneCOVID" analyserer pandemiens indvirkning på tillid til politik og videnskab, mens "Co-Care"-undersøgelsen ser på synligheden af omsorgsarbejde. "CoESI" belyser også effekterne på social integration i alderdommen.
Sammenfattende kan det siges, at den videnskabelige undersøgelse af konsekvenserne af pandemien fortsat er af stor betydning. Disse forskningsindsatser er afgørende ikke kun for at forstå fortiden, men også for at forebygge fremtidige kriser og udvikle stabile sociale strukturer. Resultaterne fra corona-pandemien vil følge os på lang sigt og er allerede en uundværlig del af den sociale og politiske dagsorden.