Suche
Mein Konto
Nyt håb mod selvmord: risikomarkør kropstillid opdaget!
En ny MHB-metode til selvmordsforebyggelse identificerer risici hos deprimerede patienter gennem tillid til deres egen krop.
Nyt håb mod selvmord: risikomarkør kropstillid opdaget!
Verdensdagen for selvmordsforebyggelse vil blive fejret over hele verden den 9. september 2025. Denne dag har til formål at gøre opmærksom på de presserende problemer og udfordringer inden for selvmordsforebyggelse. Ifølge Brandenburg Theodor Fontane Medical School (MHB) Mennesker med svær depression er særligt ramt. De har en øget risiko for selvmord og en lavere forventet levetid, især dem med bipolar sygdom. Psykiatere rapporterer ofte om uventede selvmordsforsøg eller dødsfald hos patienter, selv med intensiv behandling.
Udfordringen med selvmordsforebyggelse understreges af manglen på pålidelige markører til at forudsige akut selvmordsrisiko. Et team af forskere ved MHB har udviklet en ny diagnostisk tilgang, der løser denne udfordring ved at identificere kropstillid. Det her handler om at stole på din egen krop og dens signaler. Undersøgelser viser, at patienter med svær depression har en højere risiko for selvmord, hvis deres kropssikkerhed er lav.
Diagnostiske fremskridt
Den nye risikomarkør kan registreres i begyndelsen af et indlæggelsesophold ved at stille tre simple spørgsmål. Dette muliggør tidlig identifikation af risikopatienter. Dr. Michael Eggart fra MHB understreger behovet for pålidelige markører til selvmordsforebyggelse. I mange tilfælde er perioden efter udskrivelse fra hospitalet særligt kritisk, da risikoen for selvmordstanker øges i denne tid.
Viden om suicidalitet og dens sammenhænge er afgørende. Ifølge de nuværende tal er selvmord en af de mest almindelige dødsårsager blandt yngre mennesker i Tyskland, med over 9.000 mennesker, der begår selvmord hvert år, herunder 6.842 mænd og 2.199 kvinder. Dette er væsentlige data, der illustrerer problemets omfang. De aktuelle forskning viser, at selvmordsadfærd ikke kun er vigtig i psykiatriske faciliteter, men også spiller en rolle inden for områder som almen medicin og neurologi.
En omfattende tilgang til selvmordsforebyggelse
De Federal Center for Sundhedsuddannelse peger på, at forebyggelse af selvmord kræver en bred strategi, der tager højde for individuelle, somatiske og samfundsmæssige faktorer. En god tredjedel af selvmordene skyldes psykiske sygdomme som skizofreni og svær depression, mens social isolation og fysiske sygdomme også er vigtige risikofaktorer. Et centralt aspekt er det tidligere selvmordsforsøg, som anses for at være den stærkeste risikofaktor for endnu et selvmord.
Der er på nuværende tidspunkt ingen specifik retningslinje om suicidalitet hos voksne i Tyskland, selvom finansieringen af en S3-retningslinje “Dealing with suicidity” blev godkendt i august 2021, hvis offentliggørelse forventes i 2024. Denne guideline vil formulere anbefalinger til handling for forskellige sektorer af sundhedsvæsenet og er et skridt i den rigtige retning for at forbedre kvaliteten af lægebehandlingen.
At designe en omfattende tilgang til selvmordsforebyggelse er fortsat udfordrende. Det er nødvendigt systematisk at registrere selvmordsforsøg og bedre at fjerne tabuer fra emnet. Et centralt kontor for selvmordsforebyggelse og en landsdækkende nødhotline anses for at være presserende for effektivt at kunne håndtere de anslåede 100.000 til 300.000 selvmordsforsøg hvert år i Tyskland.